
Forlænget weekend i Rom – hvad kan man nå at se
Rom – en by, du skal opleve mindst én gang i livet. Som man siger, fører alle veje til Rom og det gjorde vores bestemt
Vi kender alle sammen Pisa i Italien. En lille by med stor personlighed.
Alligevel er det de færreste der lægger vejen forbi denne lidt oversete perle på vestkysten af Italien.
I Pisa har du både historie, charme, italiensk hverdagsliv og selvfølgelig det ikoniske skæve tårn. Og selvom det er den store hovedattraktion, så kan byen charme sig ind på enhver med sine hyggelige gader og charmerende pladser.
Sammenlignet med større og mere kendte byer som Rom og Firenze, er tempoet i Pisa langt mere afslappet, hvilket gør byen ideel til dig, der gerne vil opleve det autentiske Italien uden at blive væltet omkuld af store menneskemængder.
Selv med kun en dag i Pisa får du rig mulighed for at opleve de største højdepunkter.
Vi nød et kort, men oplevelsesrig ophold her og vil varmt anbefale Pisa. Kom med her på vores 24 timer i byen og som gør det nemt at inkludere byen på enten en togrejse gennem Italien, på din kør selv ferie eller hvis du blot sukker efter en hyggelig weekend-getaway.
Det er nemt at komme til Pisa – uanset om du er på bilferie, togrejse eller ønsker en weekend-getaway.
Vi fløj selv direkte fra København og landede i den lille, charmerende Galileo Galilei International Airport, som ligger få kilometer fra centrum. Fra lufthavnen hoppede vi i en taxa og efter ca 10 minutters køretur stod vi ved vores hotel med udsigt til Det Skæve Tårn.
Turen kostede kun 12 euro (2019), så det var både hurtigt og nogenlunde billigt.
Hvis du rejser rundt i Italien med tog, er Pisa også et oplagt stop eller evt. som start, som vi selv gjorde. Byens hovedbanegård, Pisa Centrale, har gode forbindelser til Firenze, Rom og mange andre populære byer.
Fra banegården kan du gå til mange af byens hoteller og seværdigheder. Togrejser i Italien er generelt nemme og overkommelige. Vi rejste selv igennem Italien med tog og besøgte Rom, Firenze og Pisa på bare én uge.
LÆS MED: Med tog i Italien – besøgte tre af Italiens mest berømte byer.
Er du på kør-selv-ferie i Toscana, er Pisa også let at besøge som en dagsudflugt.
Med kun omkring 100.000 indbyggere, er Pisa en overskuelig og lettilgængelig by at overnatte i.
De fleste seværdigheder ligger samlet i det historiske centrum, så du kan trygt vælge et hotel tæt på Piazza dei Miracoli, hvor Det Skæve Tårn også ligger.
Vi anbefaler her tre gode bud på et par hoteller i Pisa som vi selv kiggede på – alle med hver deres unikke fordele:
(hoteller er reklamelinks)
Vi boede selv på dette hyggelige hotel, der ligger et stenkast fra Det Skæve Tårn. Værelserne som både ligger i hovedbygningen og i et annex, er holdt i en romantisk stil og selvom hotellet måske er lidt slidt, er det rent og komfortabelt. Vi kunne nyde morgenmaden udendørs på terrassen i morgensolen.
Et charmerende hotel med autentisk atmosfære og en historisk indretning. Hotellet ligger helt perfekt, kun få minutters gang fra domkirken. Her får du personlig service og muligheden for at have udsigt til Det Skæve Tårn fra dit værelse.
Et klassisk valg med en fantastisk beliggenhed lige i hjertet af Pisa. Her bor du tæt på alt og hotellets tagterrasse byder på en imponerende panoramaudsigt over byen og det skæve tårn. Der er morgenmadsbuffet inkluderet. Et perfekt ophold til dig, der ønsker lidt mere komfort og luksus.
Vi ankom til Pisa lidt sent på dagen og nåede kun lige at tjekke ind på hotellet.
Så derfor begyndte vores rigtige møde med byen først næste morgen og vi glædede os til at få mest muligt ud af det ene døgn, vi havde her.
Som det første gik vi naturligvis direkte mod byens største seværdighed: Det Skæve Tårn i Pisa.
Det er nærmest umuligt ikke at blive draget mod den ikoniske bygning og vi var langt fra alene. Selvom vi næsten lige havde taget hul på foråret og vi skrev slut marts, så var her stadig mange mennesker.
Men det toppede specielt omkring middagstid. Så du kan nok forestille dig hvordan sommermånederne er, så vær forberedt på lidt trængsel, men lad det ikke afskrække dig.
Hvis det er dit første besøg i Pisa, gælder det om at få så meget med som muligt og tårnet er og bliver et must-see.
Piazza dei Miracoli, også kendt som Piazza del Duomo er byens mest ikoniske plads og det sted, hvor du finder det verdensberømte Skæve Tårn.
Men pladsen byder på langt mere end bare det skæve vartegn. Her står også den imponerende Duomo-katedral og det smukke runde dåbskapel. De smukke bygninger i pisansk-romansk stil får dig virkelig til at tabe pusten for et øjeblik. Utrolig smukke bygningsværker.
Vi tilbragte formiddagen her og selvom det er et af de mest besøgte steder i Pisa, føltes stemningen overraskende rolig og afslappet.
På græsset foran bygningerne sad unge lokale og læste eller snakkede sammen, mens turister og lokale nød deres morgenkaffe fra de omkringliggende caféer i den lune sol.
Vi gjorde som de mange andre: satte tempoet ned og lod atmosfæren og skønheden af stedet synke ind.
Det Skæve Tårn er naturligvis højdepunktet, men hele pladsen er en arkitektonisk perle, der fortjener tid og opmærksomhed.
Vil du gerne ind og opleve de fantastiske bygninger på Piazza dei Miracoli – Det Skæve Tårn, katedralen og dåbskapellet?
Så kræver det billet til hver af dem.
Vi anbefaler helt klart, at du køber billetter på forhånd, især hvis du besøger Pisa i højsæsonen (juni–august), hvor der hurtigt bliver udsolgt til de mest populære tidspunkter.
Og specielt hvis du kun har 24 timer i Pisa og drømmer om at komme op i det ikoniske Skæve Tårn, så skal du helt bestemt bestille billet hjemmefra.
Selve turen op i tårnet er en oplevelse i sig selv. Du skal op ad en smal, snoet spiraltrappe med omkring 300 trin, og det kan godt mærkes i benene – men udsigten fra toppen er det hele værd.
Du kan købe skip-køen-billetter til både tårnet og katedralen her:
(reklamelink)
Vi elsker at tage billeder – og vi elsker at se tilbage på skønne rejseminder.
Og der må vi sige at Pisa er perfekt.
Vi brugte nemt en time eller halvanden på at tage de klassiske, sjove billeder foran Det Skæve Tårn.
Fantasien fejler ingenting her og du skal bestemt ikke være bange for at se mærkelig ud – for det gør alle!
Det er næsten en del af oplevelsen. At finde den helt rigtige vinkel, grine lidt af sig selv og tage billeder, som både er fjollede og uforglemmelige.
Glem alt om at være diskret, i Pisa er det 100% tilladt at lege turist.
Når du har fået taget dine billeder og set det hele fra toppen, melder sulten sig sikkert – og heldigvis behøver du ikke gå langt.
Vi fandt et bord hos Antica Trattoria Antonietta, som ligger lige ved Piazza dei Miracoli. Herfra har du udsigt til både Det Skæve Tårn og den smukke Duomo-katedral, mens du nyder din frokost i solen.
Selvom restauranten har en dårlig rating og blandede anmeldelser, så fandt vi stedet hyggeligt og med en rolig ægte italiensk stemning. Men igen vi var der slut marts.
Vi kan især anbefale deres pizza, som var både sprød og velsmagende – præcis som den skal være i Italien.
Mætte og med ny energi begav vi os videre ned ad Via Santa Maria, en livlig gade med et væld af restauranter, caféer, souvenirbutikker og små isboder.
Næsten overalt kan du købe en lækker italiensk gelato eller en frisk sorbet. Og vi vil bestemt anbefale at forkæle dig selv med en is undervejs. Det hører sig til i Italien!
Turen ledte os frem til Piazza dei Cavalieri, en mere rolig og elegant plads, der tidligere var centrum for det politiske liv i middelalderens Pisa.
I dag er det universitetsstuderende og gademusikanter, der sætter stemningen.
Den historiske arkitektur og de store, statelige bygninger skaber en storslået ramme, mens lyden af musik i hjørnerne gjorde oplevelsen endnu mere levende.
Har du 24 timer i Pisa, bør du også tage dig tid til en gåtur langs den smukke Arno flod. Nyd det stille landskab med de flotte farverige bygninger, den klassisk italienske arkitektur, en (forhåbentlig) lækker blå himmel og den stille flod.
På vejen kom vi forbi den lille, nærmest eventyrlige kirke Santa Maria della Spina, der ligger helt ned til floden.
Med sine spidse spir og detaljerede facade stod den fint i eftermiddagssolen og absolut et lille fotostop værd.
Vi gik ad Corso Italia, Pisas hovedstrøg, fyldt med butikker, små lokale caféer og masser af liv. Gaden fører dig frem til Piazza Vittorio Emanuele II, en skøn, åben plads med afslappet stemning.
Da vi kom forbi, var der flere små boder, som solgte alt fra brugte bøger og håndlavede smykker til lokale loppefund.
Hvis du bliver i Pisa til aften, er der rigtig mange hyggelige steder at spise. Fra traditionel toskansk mad til mere moderne retter.
Her er tre steder, vi vil anbefale at kigge nærmere på:
1. Osteria dei Cavalieri
En stemningsfuld og lokal restaurant med klassiske retter fra det toskanske køkken til håndlavet pasta, saftige kødretter og god vin. Ligger ikke langt fra Piazza dei Cavalieri og er et godt valg, hvis du vil spise, hvor de lokale også kommer.
2. Trattoria da Stelio
Et ægte trattoria tæt på floden og banegården. Her er der der bare god mad til gode priser. Det er et populært sted blandt unge og lokale og især deres lasagne og pastaretter er værd at prøve.
3. Bistrot Sette
Bistrot Sette ligger på Piazza Vittorio Emanuele II og er et moderne bud på italiensk mad med et kreativt twist. Her får du spændende retter med fine detaljer, god vin og en atmosfære, der gør det oplagt som afslutning på en dag i Pisa. Et perfekt valg, hvis du ønsker en lidt mere sofistikeret middag.
Det er bestemt anbefalelsesværdigt at bo i nærheden af Det Skæve Tårn.
På den måde er det nemmere at afslutte dagen med en stille aftentur rundt om Piazza del Duomo, hvor Det Skæve Tårn lyser smukt op i mørket.
På dette tidspunkt er der markant færre mennesker. Skoleturene er væk, dagsturisterne er rejst videre og pladsen føles næsten magisk i den rolige aftenstemning.
Det var lidt en særlig oplevelse at se tårnet og de øvrige bygninger i det bløde aftenlys, uden at skulle dele pladsen med de mange mange turister der kommer til stedet hver dag
Næste morgen markerede afslutningen på vores 24 timer i Pisa, Italien og det var tid til at tage afsked med byen.
Vi gik ned til Pisas hovedbanegård og hoppede på regionaltoget mod nye eventyr i en anden spændende italiensk by.
Tilmeld dig vores rejseunivers, hvor vi skriver om rejser, oplevelser, udfordringer på rejser og mange andre spændende rejserelateret ting.
Vi rejser ud 2-3 gange om året i et par måneder til forskellige steder i verden.
Så kom med ud på eventyr!
Vi håber, at denne lille guide om hvordan vi tilbragte 24 timer i Pisa, Italien kan hjælpe dig med at få at få det meste ud af din rejse dertil.
Hvis du har spørgsmål til Pisa eller blot finder denne post hjælpsom, så skriv endelig en kommentar nedenfor – vi vil rigtig gerne høre fra dig.
Del gerne denne post på din:
Rom – en by, du skal opleve mindst én gang i livet. Som man siger, fører alle veje til Rom og det gjorde vores bestemt
Vi giver her både en lille anbefaling, men også et indblik i hvordan vi fik fat i vores Colosseum billetter i sidste øjeblik. Ud fra
Ikke mange steder i verden kan tilbyde en så fantastisk blanding af historiske vartegn, arkæologiske steder, smukke kirker og indbydende museer, som Rom og alle
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Kom med indenfor i vores rejseliv.
Du vil være den første til at læse om nye eventyr, spændende rejseidéer, nyeste posts og alt det andet.
Copyright
Alle tekster og billeder tilhører os. Link gerne alt det du vil, men kopiering er ikke tilladt.
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |