
Vores rejse med tog i Italien – Se Pisa, Firenze og Rom på en uge
Italien er et af de lande i Europa, hvor det er lettest at kombinere flere storbyer på en rejse. Med tog i Italien kan du glide gennem landskabet og vågne
Selvom vi har besøgt Rom utallige gange, så er det stadig en by vi nævner, når vi snakker om at tage endnu en storbyferie i Europa.
For vi må sige at Rom er en by, vi aldrig rigtig bliver færdige med. Hver gang opdager vi nye detaljer, små pladser og så er der de ikoniske Rom seværdigheder, der fortjener endnu et gensyn.
Der er få steder i verden, der kan tilbyde samme blanding af historiske vartegn, arkæologiske ruiner, kirker og museer som Rom og alle dens seværdigheder.
Du vil aldrig løbe tør for ting at opleve i Rom. Heller ikke selvom det er anden, tredje eller tiende gang, du besøger Den Evige Stad. Nogle af de mest kendte Rom seværdigheder ligger tæt på hinanden og kan nemt opleves til fods. Trevi-fontænen, Piazza Navona og Pantheon er klassiske eksempler og steder, de fleste drømmer om at se.
Og så er der selvfølgelig Colosseum.
Colosseum er Roms mest ikoniske vartegn og et sted, der gør indtryk, uanset hvor mange gange du har set det før. Et enormt bygningsværk, hvor dyr og mennesker kæmpede for liv eller død, og som stadig vidner om en brutal og fascinerende del af Roms historie.
De fleste kender også Det Sixtinske Kapel og et besøg på Vatikanmuseerne, hvor du kan opleve en af verdens største og mest imponerende kunstsamlinger.
Rom er dog meget mere end museer og kirker. På Via del Corso møder du et mere moderne Rom med butikker, liv og tempo og fortsætter du mod Den Spanske Trappe, får du samtidig en fin udsigt over byen.
Når du går på opdagelse blandt de store Rom seværdigheder, så husk også at nyde en gelato, et stykke pizza eller en espresso som du næsten finder på hvert gadehjørne.
Campo de’ Fiori er også et sted, der er værd at lægge vejen forbi. Om dagen er pladsen et livligt marked og om aftenen forvandler området sig til et populært sted med restauranter og barer.
Rom er pulserende og fuld af liv. Den er kaotisk på den gode måde og samtidig en by, vi er sikre på at vil lære at holde af.
I denne guide har vi samlet nogle af de mest ikoniske seværdigheder i Rom, krydret med enkelte mindre kendte steder og praktiske tips, så du får mest muligt ud af dit ophold.
Læs også: Hvor skal man bo i Rom – tips til bydele og hoteller
Teknisk set befinder du dig faktisk ikke i Rom her, men i Vatikanstaten.
Peterspladsen er enorm og indrammet af lange søjlegange, hvor statuer af religiøse figurer og tidligere paver står og kigger ud over pladsen.
Midt på pladsen står en obelisk flankeret af to springvand og uanset tidspunktet på dagen er her næsten altid liv.
Ingen rejse til Rom er komplet uden at træde ind i den enorme Sankt Peterskirke.
Kirken er bygget over det sted, der menes at være apostlen Peters grav og regnes som den vigtigste kirke i kristendommen.
Indenfor er dimensionerne voldsomme.
Her finder du ikoniske værker af blandt andre Michelangelo og Bernini og kirken rummer hele 11 kapeller og 45 altre.
Det er et sted, der imponerer, uanset om du er religiøs eller ej.
Tip: Klæd dig respektfuldt. Tildæk skuldre, bryst og knæ, det er så ærgeligt at blive afvist, efter at have stået i kø i lang tid.
Husk, du skal igennem sikkerhedskontrollen for at komme ind, så vær forberedt på at der bliver kigget i din taske og spurgt til lommer.
PRAKTISK INFORMATION OG BILLETTER:
Adgang til kirken er gratis.
Hvis du er interesseret i historien og vil have mere ud af besøget, så kan du købe en audioguide, som fortæller om kirkens historie, arkitektur og kunstværker undervejs. Audioguiden fås på flere sprog.
Booker du en guided tour, får du både historien med og mulighed for at komme op i kuplen og ned i krypten under kirken.
Der findes også kombinationer, hvor besøget i Peterskirken indgår sammen med andre Rom seværdigheder.
Der er mange muligheder og sammensætninger med andre af Roms seværdigheder og Peterskirken, tag evt. et kig her på GetYourGuide.
Der er flere steder i Rom, hvor du kan få en virkelig god udsigt over byen. Et af de bedste steder er fra kuplen på Sankt Peterskirken.
Fra toppen har du udsigt direkte ned over Peterspladsen og Via della Conciliazione.
Du kan se Engelsborg, Tiberen snor sig gennem byen og på klare dage har du udsyn over store dele af Rom.
Det er uden tvivl en af de Rom seværdigheder, der giver det bedste overblik over byen.
PRAKTISK INFORMATION OG BILLETTER:
Som du læste ovenover så er indgangen til Peterskirken gratis.
Hvis du ønsker at komme op i kuplen kan dette gøres på to måder.
Du kan betale ca. 8 EUR og så går du selv de 550 trin op. Eller du kan betale 10 EUR, tage elevatoren næsten halvvejs og gå de sidste 320 trin.
Tip: Sørg for at medbring kontanter. Der accepteres ikke kortbetaling.
Husk også fortsat at dække skuldre og knæ.
Det er også muligt at booke en guidet tur i Peterskirken, hvor besøget i kuplen er inkluderet. Der findes både ture uden skip-the-line og ture med skip-the-line, som typisk ligger tidligt om morgenen.
Du kan også kombinere kirken, kuplen, krypten og flere andre Rom seværdigheder i en samlet oplevelse. Se de mange muligheder her
Lige ved siden af Peterskirken ligger Vatikanmuseerne og det verdenskendte Det Sixtinske Kapel.
Sammen med Colosseum er det uden tvivl et af de mest populære Rom seværdigheder og et sted, mange har højt ønske om at se.
Inde i Det Sixtinske Kapel kan du opleve Michelangelos fresker, heriblandt det ikoniske værk Adams skabelse, som er malet mellem 1508 og 1512.
Vi vil gerne tro på at det er et af de steder, hvor man hurtigt glemmer tid og sted og bare står og kigger op.
Vi må dog være ærlige. Vi har endnu ikke været der!
På den rejse til Rom, hvor vi havde besluttet at tage ind at se det, måtte vi opgive. Køen var ekstremt lang og vi havde ikke købt billetter på forhånd.
Og det er hermed en klar note til os selv næste gang turen går til Rom og en anbefaling, vi giver videre: book billetter hjemmefra!
PRAKTISK INFORMATION OG BILLETTER:
Køen til Vatikanmuseerne og Det Sixtinske Kapel kan være meget lang, især i højsæsonen og i ferieperioder. Derfor anbefaler vi kraftigt at reservere billet online på forhånd.
Disse billetter er yderst populære. Det er skip køen-billetter uden en guided tour. Altså kun indgangen.
Ønsker du en mere dybdegående oplevelse, hvor du får historien og detaljerne med undervejs, så kan disse billetter måske være interessante for dig.
Blandt alle Rom seværdigheder er Colosseum uden tvivl den største og mest ikoniske.
Colosseum blev opført mellem år 72 og 82 e.Kr. og kunne i sin storhedstid rumme op mod 80.000 tilskuere.
Det er altså vildt at tænke på, når man står foran den enorme bygning i dag.
Du kan gå hele vejen rundt om Colosseum og få kig ind på arenaen udefra, men vil du for alvor mærke historiens vingesus, skal du ind og opleve det indefra.
Her kan du stå midt i arenaen, se ud over hele bygningsværket fra de øverste rækker eller bevæge dig ned i gangene under arenaen, der summer af så meget grusomhed, at man næsten ikke kan rumme det.
Det er brutalt, fascinerende og en oplevelse, der virkelig sætter sig fast.
For os er Colosseum er en af de seværdigheder i Rom, der giver størst indtryk, også selvom man har set billeder af det utallige gange.
PRAKTISK INFORMATION OG BILLETTER:
Også her anbefaler vi meget kraftigt at købe billet hjemmefra. Colosseum er ekstremt populært og køerne kan være lange.
Vi var heldigvis klogere her – vi havde købt billetter på forhånd…
Vi anbefaler disse billetter –> skip køen-billetter til Colosseum – som også inkluderer adgang til Forum Romanum og Palatinerhøjen. Og det giver god mening at kombinere de tre steder, da de ligger lige ved siden af hinanden.
Der er et ton af ture indenfor Colosseum, om du vil op på de øvre “tribuner”, ned på arenaen eller måske helt ned i gangene under areanen.
Alle disse muligheder er dog kun som guidet ture.
Lige ved siden af Colosseum står Constantinebuen, en af de mest markante historiske seværdigheder i Rom.
Buen blev opført i år 315 e.Kr. for at fejre kejser Konstantins sejr i slaget ved Milvius-broen.
Med sine cirka 21 meter i højden og knap 26 meter i bredden er det den største triumfbue i Rom.
Når du står tæt på, kan du se relieffer og udskårne detaljer, der viser scener fra romersk historie.
Mange af dekorationerne stammer fra ældre monumenter, hvilket gør buen ekstra interessant, hvis du er nysgerrig på Roms historie og symbolik.
Constantinebuen er en af de mere hyggelige Rom seværdigheder, du kommer forbi.
PRAKTISK INFORMATION OG BILLETTER:
Constantinebuen ligger mellem Colosseum og Forum Romanum og er gratis at se.
På mange guidede ture, der kombinerer Colosseum og Forum Romanum, bliver historien om Constantinebuen også fortalt undervejs, så du får sammenhængen med i fortællingen.
Du kan også få et view over buen oppe fra Colosseum.
Forum Romanum er et stort og imponerende område fyldt med nogle af de vigtigste historiske ruiner blandt Rom seværdigheder.
Her ligger også Palatinerhøjen, hvor du kan fornemme resterne af de paladser, som Romerrigets kejsere engang boede i.
I det antikke Rom var Forum Romanum byens centrum.
Det var her, det politiske, religiøse og offentlige liv udspillede sig.
Området var fyldt med templer, pladser og triumfbuer. I dag kan du stadig se ruinerne af blandt andet Saturn-templet, Titus-buen, Vesta-templet og Septimius Severus-buen.
Det er også her, du kan finde stedet, der siges at være Julius Cæsar’s grav. Blomsterne og skiltet siger det ihvertfald. Om det nu også er helt præcist, kan man måske altid diskutere.
Forum Romanum og Palatinerhøjen er fantastiske seværdigheder i Rom, hvor det virkelig giver mening at du tager dig god tid og lader fantasien arbejde lidt.
PRAKTISK INFORMATION OG BILLETTER:
Billetter til Forum Romanum er de samme billetter, som giver adgang til Colosseum – og omvendt.
Så derfor anbefaler vi fortsat disse –> skip køen-billetter til Colosseum og adgang til Palatinerhøjen og Forum Romanum.
De fleste guidede ture i Colosseum tager dig også videre til Palatinerhøjen og Forum Romanum, hvilket giver god sammenhæng i historien.
Du kan finde et stort udvalg af billetter og ture til Colosseum, Palatinerhøjen og Forum Romanum via GetYourGuide.
Trevi-fontænen rykker også højt op på listen over de mest kendte Rom seværdigheder. Faktisk vil vi tro at det den godt kunne snige sig op som Roms mest berømte springvand.
Trevi-fontænen stod færdig i 1762 og har siden imponeret med sin enorme størrelse og detaljerede marmorskulpturer.
Det er et sted, der altid er fyldt med mennesker, uanset tidspunkt på dagen. Men med tanke på at omkring 30.000 mennesker besøger vandfaldet dagligt, så er det heller ikke så underligt.
Det har altid været en meget populær ting at finde vej gennem menneskemængden og komme helt ned til kanten, hvor så du kaster en mønt over skulderen.
Ifølge myten betyder det, at du en dag vender tilbage til Rom.
Om det passer, må du selv teste, men der er i hvert fald mange, der gør forsøget.
Dog er der sket for nyligt sket ændringer ved Trevi-fontænen og du skal nu betale for at komme helt ned til kanten.
Men vi vil dog sige at fontænen stadig er en af de seværdigheder i Rom, du ikke må undgå at besøge.
PRAKTISK INFORMATION OG BILLETTER:
Det er fortsat gratis at se Trevi-fontænen på afstand, men fra 2. februar 2026 er der indført betaling for adgang til selve bassinet, altså området tættest på monumentet.
For turister koster adgang 2 EUR og gælder dagligt fra kl. 9.00 til 22.00, også på månedens første søndag. (Hvor der kan være gratis andre steder)
Midt i Roms historiske centrum kan du finde Pantheon, som regnes for en af de bedst bevarede bygninger blandt alle Rom seværdigheder.
Pantheon blev opført i år 126 e.Kr. som et romersk tempel og fungerer i dag som katolsk kirke.
Udefra ser bygningen måske forholdsvis enkel ud, men træder du indenfor, vil vi sige at det er svært ikke at blive imponeret.
Den enorme kuppel og det åbne hul i toppen, oculus, giver rummet en helt særlig stemning.
Indenfor finder du også gravene for den italienske kunstner Raphael og Italiens første konge, Victor Emmanuel II.
PRAKTISK INFORMATION OG BILLETTER:
Pantheon er ikke længere gratis at besøge.
Siden 3. juli 2023 kræves der entré for adgang til Pantheon:
5 EUR for voksne
3 EUR for EU-borgere mellem 18 og 25 år
Gratis adgang gælder for børn og unge under 18 år, samt for alle på første søndag i måneden.
Det anbefales at købe billet på forhånd, især i weekender og højsæson, da der ofte er kø. Du kan enten vælge almindelig entré, en audioguide eller en guidet tur, hvis du vil have mere ud af besøget.
Husk, at Pantheon stadig er en aktiv kirke, så skuldre og knæ skal være tildækket.
En anden meget populær seværdighed i Rom er Den Spanske Trappe.
Trappen ligger ved Piazza di Spagna og har faktisk bare fået sit navn pga. den spanske ambassade, som tidligere lå her.
Derudover blev området i 1600-tallet anset som spansk territorium og navnet har hængt ved lige siden.
Den Spanske Trappe forbinder pladsen nedenfor med kirken Trinità dei Monti og er et sted, de fleste automatisk kommer forbi, når de bevæger sig rundt i Roms centrum.
Det er anbefalelsesværdigt at komme tidligt, da det er en af de Rom seværdigheder, der ofte er fyldt med mennesker, især midt på dagen.
Lille tip:
Det er ikke længere tilladt at sætte sig på trappen. Så drop tanken om at købe en is og slå dig ned for at kigge på mennesker. Du vil hurtigt blive fløjtet ad af vagterne og i værste fald kan det ende med en bøde.
Praktisk info
Det er gratis at gå op og ned ad Den Spanske Trappe og opleve den som en af de klassiske seværdigheder i Rom.
Når du bevæger dig rundt mellem de store Rom seværdigheder, kommer du flere gange tæt på Tiberen.
Floden snor sig gennem byen og giver et lidt andet blik på Rom, end når du bevæger dig rundt i gaderne.
Du kan gå langs bredden og få fine kig til blandt andet Peterskirken og Engelsborg.
Det er et fint afbræk fra sightseeing i tætte gader og et oplagt sted at sætte tempoet lidt ned.
Tag også turen forbi Tiberøen, hvor du finder Roms ældste broforbindelser og et hospital, der regnes for et af verdens ældste stadig fungerende hospitaler.
Et lille, men spændende stop midt i floden og en af de mere oversete seværdigheder i Rom.
PRAKTISK INFORMATION OG BILLETTER:
En slentretur langs Tiberen er gratis og kan nemt kombineres med flere af Roms seværdigheder.
Du kan også vælge at opleve byen fra vandet ved at booke et 24 timers Hop on/Hop off bådpas, hvor du sejler på Tiberen og ser Rom fra en helt anden vinkel.
Castel Sant’Angelo / Engelsborg er et cirkulært fort- og slotkompleks, der virkelig skiller sig tydeligt ud blandt Rom seværdigheder.
Bygningen blev opført i år 139 som kejser Hadrian’s mausoleum, men har gennem tiden haft mange funktioner.
Den har både fungeret som fæstning, fængsel og tilflugtssted for paver i perioder med politisk uro.
Engelsborg blev senere en del af Vatikanets forsvar og blev derfor forbundet med Peterskirken via den hemmelige passage Passetto di Borgo, som paver kunne bruge til at flygte i sikkerhed.
Foran Engelsborg ligger Ponte Sant’Angelo, en af de nok smukkeste broer blandt Roms seværdigheder.
Broen blev bygget i år 134 og står i dag med ti imponerende englefigurer, flere af dem skabt af Bernini.
Virkelig en flot og fascinerende bro.
PRAKTISK INFORMATION OG BILLETTER:
Det er gratis at gå over Ponte Sant’Angelo og nyde udsigten mod Engelsborg
Ønsker du adgang til selve Engelsborg, så kan disse skip-køen-billetter anbefales. Billetterne er inklusiv en lydguide, men rundvisning er på egen hånd.
Hvis du ønsker en rundvisning i dette historiske fort, så kunne denne tur måske være interessant.
Har du set filmen Engle og Dæmoner med Tom Hanks?
Her er en guidet tur, som der tager dig med rundt i Rom i Illuminatis fodspor og deres hemmeligheder. Den inkluderer også et kig til den hemmelige passage der forbinder Vatikanet og Engelsborg.
Det åbne område, du i dag ser ved Circus Maximus, var engang det største samlingssted for underholdning i det antikke Rom og et af de mest imponerende Rom seværdigheder.
Circus Maximus fungerede som romersk væddeløbsstadion og kunne rumme mere end 250.000 tilskuere.
Her blev der afholdt heste- og stridsvognsvæddeløb, som tiltrak enorme folkemængder.
Men som så mange andre seværdigheder i Rom var det ikke kun underholdning.
Ligesom ved Colosseum var Circus Maximus også et sted, hvor slaver og andre ofre måtte kæmpe for deres liv.
Det giver lige området en lidt tungere stemning, når man ved, hvad der har udspillet sig her.
I dag er der ikke mange ruiner tilbage, men med lidt fantasi kan du måske godt forestille dig larmen, stemningen og størrelsen på et af de største stadioner, der nogensinde er bygget.
(Links i nedenstående boks er reklamelinks)
PRAKTISK INFORMATION OG BILLETTER:
Det er gratis at gå rundt ved Circus Maximus og stå midt på den store plæne of forestille sig hvordan der var engang.
Hvis du gerne vil dykke dybere ned i historien om Circus Maximus og det antikke Rom, kan du tage på denne tur, hvor du får hele historien om den gamle væddeløbsbane, samt kommer forbi Caracalla Badene.
Ikke langt fra Den Spanske Trappe finder du Capuchin-krypten, som ligger under kirken Santa Maria della Concezione dei Cappuccini på Via Veneto.
Stedet er også kendt som Church of Bones og vi må sige at dette er en af de mere anderledes Rom seværdigheder.
Kirken blev opført i 1626 på foranledning af Pave Urban VIII, hvis bror Antonio var kapucinerbroder.
Krypten nedenunder består af flere små kapeller, hvor skeletrester af omkring 3.700 mennesker er brugt som en del af udsmykningen.
Det menes, at knoglerne stammer fra kapucinerbrødre, som døde mellem 1500 og 1870. De blev flyttet hertil efter ordre fra kardinal Antonio Barberini, da de blev gravet op fra et tidligere kloster.
Selvom omgivelserne kan virke makabre, så ønsker den katolske orden blot, at besøget skal fungere som en stille påmindelse om livets forgængelighed og menneskets dødelighed.
PRAKTISK INFORMATION OG BILLETTER:
Hvis du blot ønsker at besøge krypten, så koster det €10 i indgangen.
Husk at tildække skuldre og knæ, da det stadig er et religiøst sted.
Du kan købe en lille times guidet rundvisning, for at få historien med. Eller du kan tage en ca. 3 timer guidet tur rundt til katakomber og krypter rundt i Rom.
Der findes flere forskellige ture med fokus på krypter, katakomber og de mere uhyggelige sider af Rom, hvis du vil opleve byen fra en anden vinkel -> krypter og uhyggelige ture her
Midt i Rom rejser Monumento Nazionale a Vittorio Emanuele II sig i hvid marmor.
Det er et af de største og mest markante monumenter blandt Rom seværdigheder og et sted, du næsten ikke kan undgå at lægge mærke til.
Monumentet blev opført til ære for Victor Emmanuel II, den første konge af et samlet Italien.
Officielt kaldes det Monumento Nazionale a Vittorio Emanuele II, men mange kender det også som Altare della Patria eller den mere folkelige betegnelse “bryllupskagen”.
Fra de nederste terrasser har du allerede en flot udsigt over byen, men vil du have det fulde overblik, kan du tage glaselevatoren helt op på taget.
Herfra får du en imponerende udsigt over Rom med Peterskirken i det fjerne og en af de seværdigheder i Rom, hvor udsigten virkelig er en del af oplevelsen.
Tip: Tag turen sidst på dagen. Solnedgangen heroppe er noget helt særligt.
PRAKTISK INFORMATION OG BILLETTER:
De nederste niveauer af monumentet er gratis at besøge. Det gælder blandt andet trappen, de åbne terrasser og området omkring Den Ukendte Soldats Grav.
Ønsker du at tage glaselevatoren op til den panoramiske tagterrasse, kræver det billet.
Prisen ligger typisk omkring 17-18 EUR
Gratis adgang for børn og unge under 18 år
Reduceret pris for besøgende mellem 18-25 år
Billetterne giver adgang til den øverste tagterrasse med 360 graders udsigt og er ofte kombineret med adgang til museet og midlertidige udstillinger.
Borghese-haverne er en af de største og mest rolige grønne oaser blandt Roms seværdigheder.
Haven dækker omkring 80 hektar og ligger lidt nord for det historiske centrum, hvilket gør den til et fint sted at tage en pause fra byens lidt hurtige tempo.
I haverne kan du blandt andet opleve springvand, Pincios vandur og Silvano Toti Globe Theatre, som er en kopi af Shakespeares Globe Theatre.
Det er et skønt område at gå på opdagelse i og en af de seværdigheder i Rom, hvor tempoet automatisk falder.
Midt i haven ligger Borghese-galleriet, som er et af de mest interessante kunstgallerier i Rom.
Her finder du en imponerende samling af værker, herunder malerier af Caravaggio og skulpturer af Bernini. Flere af værkerne regnes som absolutte mesterværker.
Villaen, som huser galleriet, tilhørte Borghese-familien, en af de mest indflydelsesrige familier i Rom, og blev opført i begyndelsen af 1600-tallet.
PRAKTISK INFORMATION OG BILLETTER:
Det er gratis at besøge Borghese-haverne, og haven er i sig selv en oplevelse, også uden et museumsbesøg.
Besøg i Borghese-galleriet er dato- og tidsbestemt og skal bookes på forhånd. Antallet af besøgende er begrænset, så billetter bliver ofte udsolgt.
Det kan derfor være en god idé at reservere i god tid, eventuelt som en guidet rundvisning, hvis du vil have mest muligt ud af besøget.
Kig evt. på disse billetter med en rundvisning
Nogle af de bedste gratis oplevelser i Rom kræver ingen planlægning. Det handler bare om at sætte sig ned og kigge på mennesker.
Og hvor er det bedre at gøre det end på en af byens mange smukke piazzaer. De er en stor del af Roms seværdigheder og fungerer som naturlige samlingspunkter i byen, både for lokale og besøgende.
Piazza Navona ligger oven på resterne af det antikke Domitian Stadion fra det 1. århundrede e.Kr., hvor der tidligere blev afholdt konkurrencer, teater og andet underholdning.
Midt på pladsen står springvandet De Fire Floder (Fontana dei Quattro Fiumi), et af Bernini’s mest kendte værker.
Det er muligt at komme ned og se de underjordiske ruiner tæt på pladsen og få et indblik i, hvordan området blev brugt i det antikke Rom.
Piazza del Popolo er en af de største pladser i Rom og havde tidligere en mere dyster funktion.
Frem til 1826 blev pladsen nemlig brugt som henrettelsessted.
Midt på pladsen står en 24 meter høj egyptisk obelisk, oprindeligt opført under Ramses II.
Mellem de to tvillingekirker starter Via del Corso, som fører dig hele vejen gennem byen ned mod Piazza Venezia og videre i retning af Colosseum.
Piazza di Spagna er kendt for Den Spanske Trappe og har fået sit navn fra den spanske ambassade, som stadig ligger i Palazzo di Spagna.
På pladsen finder du springvandet Fontana della Barcaccia, endnu et værk af Bernini.
Springvandet forestiller en halvt sunket båd og er et minde om den store oversvømmelse af Rom i julen 1598.
Piazza Venezia ligger midt i Rom og fungerer som knudepunkt for flere af byens store veje. Trafikken er ofte intens og stemningen her er markant anderledes end på de mere rolige piazzaer.
Det er her, du finder det store og iøjnefaldende Monumento Nazionale a Vittorio Emanuele II (bryllupskagen), som dominerer pladsen fuldstændigt.
Piazza di Trevi behøver næsten ingen introduktion.
Pladsen er kendt for Trevi-fontænen og er en af de mest ikoniske pladser blandt Roms seværdigheder.
Rundt om pladsen ligger små isboder og caféer og stemningen er næsten altid livlig, uanset tidspunktet på dagen.
Campo de’ Fiori er kendt for sit marked, som stadig afholdes dagligt.
Tidligere var det landmænd og lokale, der solgte blomster, grøntsager og urter.
I dag er markedet fyldt med både frugt, grønt og italienske specialiteter som trøffelolie, frisk pasta og saucer.
Om aftenen forvandler området sig til et livligt kvarter med restauranter og barer.
Når man først bevæger sig lidt væk fra de mest kendte Rom seværdigheder, åbner der sig en anden side af byen.
Her er tre seværdigheder i Rom, som mange overser, men som er værd at tage med, hvis du har lidt ekstra tid.
Teatro di Marcello minder på mange måder om Colosseum, men blev faktisk bygget omkring 100 år tidligere og i en lidt mindre skala.
Teatret stod færdigt i år 12 f.Kr. og kunne rumme op til 20.000 tilskuere.
Men allerede i 700-tallet lå store dele af bygningen i ruiner og senere blev der bygget ovenpå de eksisterende strukturer.
I dag fungerer den øverste del som lejlighedskompleks, mens de nederste etager stadig vidner om teatrets oprindelige form.
Teatro Marcello er en af de Rom seværdigheder, man ofte passerer uden helt at opdage historien. Men hvis du lige stopper du op, får du et spændende indblik i, hvordan antikkens bygninger er blevet genbrugt gennem århundreder.
Midt i Tiberen ligger Isola Tiberina, en lille ø forbundet med fastlandet via to broer: Ponte Cestio og Ponte Fabricio.
Øen har været forbundet med Rom siden antikken og Ponte Fabricio, som blev opført i år 62 f.Kr., regnes for den ældste stadig fungerende bro i byen.
Isola Tiberina har gennem historien været hjemsted for både templer og helbredelse. I 1584 blev der opført et hospital på øen, som stadig er i drift og faktisk omtales som verdens ældste fungerende hospital.
Øen fungerer i dag som en rolig forbindelse mellem Trastevere og det jødiske kvarter og er en af de lidt stille seværdigheder i Rom, hvor tempoet og historien nydes i samspil.
Det overrasker måske mange, men Rom har faktisk sin egen pyramide.
Og Cestius-pyramiden er et tydeligt eksempel på den egyptiske indflydelse på Romerriget.
Pyramiden blev opført for omkring 2.000 år siden som mausoleum for magistraten og præsten Caius Cestius og hans familie.
Den ligger cirka 2 km syd for Colosseum og skiller sig markant ud i bybilledet.
Cestius-pyramiden blev senere indbygget i Roms bymur, hvilket er en af grundene til, at den er så velbevaret i dag.
Det er en af de mere usædvanlige Rom seværdigheder og et fint eksempel på, hvor mange lag historie byen rummer.
Tilmeld dig vores rejseunivers, hvor vi skriver om rejser, oplevelser, udfordringer på rejser og mange andre spændende rejserelateret ting.
Vi rejser ud 2-3 gange om året i et par måneder til forskellige steder i verden.
Så kom med ud på eventyr!
Vi håber at denne lille guide til Roms seværdigheder kan hjælpe dig med at få et overblik, så din tid i Rom bliver helt perfekt.
Hvis du har spørgsmål til Rom, nogle af seværdighederne eller bare synes at denne post er brugbar, så skriv os gerne en kommentar nedenfor – vi vil meget gerne høre fra dig.
Del gerne denne post på din:

Italien er et af de lande i Europa, hvor det er lettest at kombinere flere storbyer på en rejse. Med tog i Italien kan du glide gennem landskabet og vågne

Rom er en af Europas mest fascinerende storbyer.Har du planer om at besøge Rom, så kan vi kun sige, “gør det” – vi er sikre på, at du vil synes

Rom – en by, du skal opleve mindst én gang i livet. Som man siger, fører alle veje til Rom og det gjorde vores bestemt også på vores rundrejse rundt

Vi kender alle sammen Pisa i Italien. En lille by med stor personlighed. Alligevel er det de færreste der lægger vejen forbi denne lidt oversete perle på vestkysten af Italien.
| Cookie | Varighed | Beskrivelse |
|---|---|---|
| cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
| cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
| cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
| cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
| cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
| viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |