
Året der gik 2025 – 25 tanker og tilbageblik fra RejseKompasset
Vores “Året der gik” er nu blevet en fast tradition her på RejseKompasset.Dette er den femte udgave – og måske
Are you english-speaking? – download this PDF (will be this page in English)
Hvor er det dejligt, at du er interesseret i et samarbejde med os!
Vi er Christina & Kenneth – rejsebloggerne bag RejseKompasset.
Med RejseKompasset inspirerer vi danske (og skandinaviske) rejsende og hjælper dem med at planlægge uforglemmelige oplevelser ude i vores allesammens vidundelige verden.
Men vi er mere end blot en rejseblog med skønne rejsefortællinger og praktiske tips.
Vi er en inspirationskilde for eventyrlystne rejsende, der ønsker unikke oplevelser, gennemarbejdede guides og ærlige anbefalinger.
Og derfor er vores læsere engagerede, både på bloggen og på e-mail, hvor de skriver for at få hjælp til at skræddersy deres rejser og finde unikke oplevelser.
Vores læsere er voksne eventyrlystne rejsende i alderen 40-65 år, som selv planlægger deres rejser og værdsætter autentiske oplevelser.
De søger unikke destinationer, spændende ophold og rejser ofte med en interesse i natur, kultur og dyreliv.
Mange af vores læsere er par eller familier med større børn, som har en passion for at udforske verden på egen hånd.
De rejser typisk i 2-3 uger ad gangen og foretrækker kvalitet og komfort, men ønsker samtidig eventyr på deres rejse. Det kan være safari i Afrika, ophold på eksklusive resorts i unikke omgivelser eller fantastiske roadtrips på spændende destinationer.
Vores målgruppe har økonomien til at prioritere rejser og investerer gerne i ophold og oplevelser, der skaber minder for livet.
(de sidste 12 måneder – pr. juni 2026)
1. Du når en købestærk målgruppe: Vores primære læsere er eventyrlystne rejsende i alderen 40-65+ år (par og familier med større børn), der har økonomien til at rejse. De foretrækker at planlægge deres rejser selv og søger blot inspiration til unikke oplevelser og gode anbefalinger.
2. Personlig og troværdig omtale: Igennem ærlige og inspirerende fortællinger om produktet, opholdet eller destinationen, skaber vi interesse på rejsebloggen, baseret på vores egne oplevelser. Vores anbefalinger bliver taget seriøst, fordi vi fortæller om brands, vi selv har besøgt og kan derfor stå inde for brandet og vi skriver ærligt om opholdene og destinationerne.
4. Langtidseffekt via SEO: Mange af vores blogindlæg rangerer højt på Google, hvilket sikrer synlighed i årevis. Det betyder, at dit hotel, seværdighed eller destination kan få vedvarende eksponering og generere trafik og bookinger over lang tid.
5. Vedvarende ambassadørskab: Når vi indgår et samarbejde, er det fordi vi ser potentiale og værdi for vores læsere. Derfor fortsætter vi med at anbefale og dele vores oplevelser – også længe efter samarbejdet er afsluttet.
Ønsker du at promovere din destination? Så kan vi samarbejde om at øge kendskabet gennem ægte oplevelser og inspirerende indhold. Vi rejser og dykker ned i de unikke oplevelser og skjulte perler, der gør dit rejsemål specielt. Gennem vores sociale medier og efterfølgende SEO-optimerede blogindlæg deler vi vores oplevelser og skaber opmærksomhed omkring destinationen og sikrer langvarig synlighed.
Få din destination, dit hotel, din oplevelse eller dit rejseprodukt præsenteret i et sponsoreret blogindlæg på RejseKompasset. Vi skaber relevant og gennemarbejdet indhold, der passer naturligt ind på bloggen og henvender sig til vores målgruppe. Artiklerne SEO-optimeres med fokus på langtidsholdbar synlighed og på at hjælpe læseren videre i sin rejseplanlægning.
Bliv en del af vores eksklusive nyhedsbrev og nå en engageret målgruppe af rejselystne læsere. Deri deler vi personlige oplevelser, anbefalinger og testede produkter – og din destination, dit hotel eller din oplevelse kan blive en del af vores anbefalinger. Vores nyhedsbrev har en åbningsrate på over 70 % hver gang, hvilket sikrer, at du når ud til et interesseret publikum, der er klar til at planlægge deres næste rejse.
Ønsker du synlighed på Instagram eller Facebook, kan vi skabe indhold målrettet vores følgere på sociale medier. Det kan eksempelvis være reels, karrusseller, opslag eller stories med fokus på en destination, et hotel, en oplevelse eller et rejserelateret produkt. Indholdet tilpasses både jeres budskab og vores egen stil, så samarbejdet fremstår naturligt og troværdigt.
Har du brug for rejserelateret indhold til dine egne kanaler, kan vi producere foto, video og tekst til dit brand. Materialet kan bruges på eksempelvis hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve eller i anden markedsføring. Vi skaber indhold med fokus på autentiske rejseoplevelser og en visuel og tekstlig stil, der gør det nemt for målgruppen at se sig selv i oplevelsen.
Bliv en del af vores nøje udvalgte anbefalinger. Vi linker kun til produkter, vi selv har testet og kan stå inde for.
Jeres produkt eller service kan indgå naturligt i eksisterende eller nyt indhold, hvor det giver værdi for læseren. På den måde kombineres troværdige anbefalinger med mulighed for løbende synlighed og salg gennem RejseKompasset.
Vi har allerede haft fornøjelsen af at samarbejde med flere forskellige skønne brands, hoteller, operatører og turistråd.
VIVA Cruises inviterede os på et 7-dages flodkrydstogt på Rhinen, med en tur gennem Holland og Belgien. Fra turen producerede vi dybdegående tekster til RejseKompasset med fokus på både selve krydstogtsoplevelsen, skibet og destinationerne undervejs.
Du kan læse artiklerne under KRYDSTOGTER.
Udover artiklerne delte vi ud af vores oplevelser på Instagram – både fra opholdet på VIVA One skibet, men også fra oplevelserne på land.
Under vores 6 ugers rundrejse i det vestlige Canada tilbragte vi tre uger i autocamper i et delvist sponsoreret samarbejde med Autocampers.dk. Samarbejdet omfattede løbende eksponering på Instagram og Facebook samt indhold på RejseKompasset med udgangspunkt i vores egne erfaringer med at rejse gennem Canada i autocamper.
Artiklen kan findes her og derudover delte vi løbende ud af vores oplevelser på Instagram og Facebook.
Pursuit administrerer billetsalget til en række unikke oplevelser forskellige steder i Canada, som de var så venlige at sponsorere vores adgang til:
➜ Golden Skybridge (Læs her)
➜ Athabasca Gletjseren (Læs her)
➜ Banff Gondola (Kommer snart)
Udover artiklerne delte vi ud af vores besøg på Instagram og Facebook.
Vi blev inviteret til Berlin i samarbejde med Ritter Sport for at besøge og introducere deres nye oplevelsesbutik – Bunte Schokowelt. Samarbejdet var betalt og omfattede blandt andet besøg i butikken, deltagelse i en workshop samt efterfølgende redaktionelt indhold på RejseKompasset og eksponering på vores sociale medier.
Artiklen kan findes her og derudover delte vi ud af vores besøg på Instagram og Facebook.
En 5-dages individuel pressetur til Oman, i samarbejde med Experience Oman og United Spirit Nordic. Turen introducerede os til Oman som rejsedestination. Vi fik oplevet hovedstaden Muscat og de imponerende forter i provinsen. Vi fik set den smukke Wahiba Sands ørken samt vandret nede i frodige wadier, med dramatiske bjergformationer og floder. Det var et yderst smukt land, hvor vi blev mødt med stor gæstfrihed.
Artiklerne kan findes på vores destinationsside om Oman og derudover delte vi vores rejseoplevelser på Instagram og Facebook.
JourneyLife kontaktede os for at etablere et samarbejde omkring affiliate links på vores blog. Som en del af aftalen modtog vi en kuffert til test og vi må sige at den har vist sig fra sin bedste side. God kvalitet, lækkert matriale og hjulene kører godt. Vi anbefaler den med glæde til vores læsere, der søger kvalitetskufferter.
JourneyLifes kuffert er pt. listet som vores favoritkuffert på vores 40 rejsegaver og er også sommetider at finde i vores nyhedsbrev.
Under vores forberedelser til Costa Rica i 2024 kontaktede vi Isla Chiquita for et samarbejde. De var meget interesserede, da de ønsker flere danske og skandinaviske gæster. Mod et ophold inkl. morgenmad, skrev vi en ærlig blogpost om vores ophold og delte vores oplevelse på sociale medier, hvilket gav dem værdifuld eksponering.
Anmeldelse af Isla Chiquita på bloggen
Momondo kontaktede os med henblik på at få produceret rejseindhold til deres egen platform. Det udviklede sig til et betalt samarbejde, hvor vi skrev 12 artikler med fokus på blandt andet destinationer, flyselskaber og lufthavne, vi selv havde erfaring med. Og som jo selvfølgelig er yderst relevant for deres læsere.
Du kan finde vores rejseartikler på Momondo på dansk og svensk
Vi blev inviteret af Amazing Thailand på en pressetur til de smukke øer Koh Tao, Koh Samui og Koh Phangan. Rejsens fokus var bæredygtighed, og vi oplevede destinationerne på en mere ansvarlig måde end en traditionel ferie. Turen bød på unikke oplevelser, hvor vi lærte om lokale initiativer, bæredygtige overnatningsmuligheder og miljøvenlige aktiviteter.
Christina som tog rejsen fik skrevet to posts om turen som du kan finde på vores Thailand-side, samt de fik en masse eksponering på Instagram.
Da vores rejse gik til Puerto Vallarta, Mexico, i 2018, kontaktede vi Canopy River i håb om et samarbejde. De var med på idéen og sponsorerede en oplevelse mod synlighed på vores sociale medier. Det blev en fantastisk oplevelse med ziplining i den mexicanske jungle.
Vi startede rejsebloggen i 2021 med en passion for at inspirere danskerne til at opleve verden på egen hånd. I dag er vi vokset til en af Danmarks førende rejseblogs inden for eventyrlige rejser til spændende europæiske og oversøiske destinationer for det voksne publikum.
Vi rejser 3-5 måneder om året for at udforske nye (og genopleve allerede besøgte) destinationer og skabe dybdegående guides, der hjælper vores læsere med at sammensætte deres drømmerejse.
Vores fokus er at give praktiske tips, personlige anbefalinger og ærlige rejsefortællinger, der gør det lettere at planlægge og rejse ud på egen hånd.
Vores vækst har været drevet af dedikation, hårdt arbejde og en passion for at dele rejseoplevelser på en inspirerende og troværdig måde.
I dag har vi et engageret publikum af eventyrlystne rejsende, der søger unikke oplevelser og værdsætter vores indsigt og ekspertise.
Send os meget gerne en mail på christina(a)rejsekompasset.dk, hvis du er interesseret i et samarbejde med os eller hvis ønsker at forespørge på vores Media Kit.
Tilmeld dig vores rejseunivers, hvor vi skriver om rejser, oplevelser, udfordringer på rejser og mange andre spændende rejserelateret ting.
Vi rejser ud 2-3 gange om året i et par måneder til forskellige steder i verden.
Så kom med ud på eventyr!

Vores “Året der gik” er nu blevet en fast tradition her på RejseKompasset.Dette er den femte udgave – og måske

Disse “Året der gik” er nu blevet en tradition her på RejseKompasset. Dette er den fjerde udgave og jeg tror

Sidste år fik vi sammensat en “Året der gik 2022” og året før en “Året der gik 2021”, så nu

RejseKompasset fylder år og i stedet for at skrive om os selv og livet som rejseblogger, så vil vi i

Sidste år fik vi sammensat en Året der gik for 2021, så tænkte derfor at det kunne være hyggeligt at

Så fyldte Rejsekompasset 1 år, men det er jo ikke fordi at vi er nye i at blogge, vi har
| Cookie | Varighed | Beskrivelse |
|---|---|---|
| cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
| cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
| cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
| cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
| cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
| viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |