Roadtrip på vestkysten af USA med autocamper og 4 teenagere

Det havde længe været en kæmpe drøm for os at opleve Grand Canyon, Las Vegas, Hollywood og ikke mindst de lange store åbne vidder i det store USA.

Derfor valgte vi i 2018 at tage vores 4 teenagere med på et klassisk roadtrip på vestkysten af USA.

Sommerferien plejer normalt at være der flyselskaberne kan tjene godt på deres flyvninger. Vi havde dog fundet en afgang, kun lige et par dage før skolernes sommerferie startede, til omkring 18.000 kr for os alle 6.

British Airways var de heldige der fik lov til at fragte os til og fra Los Angeles. Og med en kort mellemlanding i London begge veje, var det en rigtig fin forbindelse. 

(Denne post kan indeholde reklamelinks <– hvad er det?)

Roadtrip på vestkysten af USA

Kom med på eventyr!

Tilmeld dig vores rejseunivers, hvor vi skriver om rejser, oplevelser, udfordringer på rejser og mange andre spændende rejserelateret ting.
Vi rejser ud 2-3 gange om året i et par måneder til forskellige steder i verden.
Så kom med ud på eventyr!

Vores autocamper  – et hjem på hjul

Det anbefales altid at overnatte en enkelt nat, inden du sætter sig bag rattet på sådan et monstrum. Dette gjorde vi selvfølgelig også, vi tog en enkelt nat i nærheden af, hvor vi næste dag skulle hente vores autocamper. Så kunne vi næste dag trille med vores kufferter til vores næste “hjem”.

Der er forskellige autocamper selskaber i USA, hvorfra du kan vælge din autocamper. Det kan du læse meget mere om her: De forskellige autocamper du kan leje i USA

Vi valgte at gå med den lidt finere, men stadig prisfornuftige, Apollo.
For at vi alle sammen kunne være i autocamperen, måtte vi op i den 10 meter lange US Wanderer.

Det var en rigtig fin autocamper, hvor der var fin plads til os alle seks. Der var et ”soveværelse” bagerst i vognen, og to sovepladser over førerkabinen. Dernæst kunne spisepladsen, hvor der (næsten) var plads til os alle rundt om, konverteres til en ”dobbeltseng” og sofaen kunne også laves om til en sovesofa.

Autocamperen var med eget køkken med ovn, mikroovn og køleskab/lille fryser. Derudover havde vi også et lille toiletbad. Du ved et af dem, hvor man kan gå i bad siddende på toilettet.

Der blev dog lige lavet nogle regler omkring brug af toiletbadet.

Apollo roadtrip på vestkysten af USA
Apollo

Først del af vores lækre roadtrip på vestkysten af USA: Route66

Efter afhentning af autocamperen kørte vi direkte til Wallmart for at få forsyninger til køreturen og til køleskabet/fryseren.

Dernæst satte vi kurs mod Route66.

Vi havde muligheden for at køre via den gamle Route66 mod Grand Canyon.

Første overnatning på ruten blev en fin RV park i Needles, hvor der både var swimmingpool, men hvor vi også havde mulighed for at tage en aftendukkert/morgendukkert i Coloradoflodens rolige kolde vand.

Roadtrip på vestkysten af USA
Roadtrip på vestkysten

På ruten mod Grand Canyon gjorde vi et stop ved Mr D´z Diner i Kingman, hvor de laver de bedste smooties. Næste stop blev den lille Route66-aftige benzintank i Hackberry, som ikke er en benzintank mere, men mere et hyggeligt souvenir-sted.

Efter et par kilometer tog vi os også en gåtur i byen Saligman, hvor der er pyntet biler i byen til at ligne bilerne fra tegnefilmen, Biler.

Vi drejede fra Route66 og kørte op mod Grand Canyon, hvor vi havde fundet en fin RV park i byen, Tusayan, lige i udkanten af Grand Canyon.

Og hvorfra der kører en fin shuttlebus ind i parken.

Roadtrip på vestkysten af USA
Hackberry
Biler i Seligman

Grand Canyon og det vilde vesten

Jeg selv, havde været i USA 9 måneder forinden, (sammen med nogle kollegaer i rejsebranchen) som var min første gang på vestkysten af USA. Min reaktion på at se Grand Canyon for første gang, var glæde, tårer og grin. Det var bare så stort for mig – en kæmpe drøm!

Nu stod jeg der igen, med min familie, og jeg var spændt på at se deres reaktion når de så dette storslåede naturmesterværk.

Teenagerne gav dog ikke udtryk for meget, men ud fra de mange billeder der blev taget på deres telefoner, så er jeg sikker på at det var noget der gav indtryk.

Grand Canyon
Grand Canyon
Grand Canyon

Efter Grand Canyon kørte vi ud mod prærien og det western-film-udnyttede, Monument Valley.

Vi kørte blot igennem med en masse stop og fik skudt en masse billeder af.

Vores destination var Moab, hvor vi trillede ind på en rigtig fin RV park, med de store røde klippeformationer som kulisse.

Monument Valley
Monument Valley

I Moab skulle vi ud og riverrafte på Coloradofloden. Det var dog ikke så farligt som det lyder, der var nogle små ”slaps”, men ikke nogen hvor vi blev væltet ud af båden af.

Selvom vi godt kunne have brugt lidt mere action, så var scenariet helt fantastisk.

Det var også muligt at komme ud og tage en svømmetur i floden.  

Moab Riverrafting i USA
Moab riverrafting

Da vi kørte fra Moab tog vi først et kort stop for at komme ud og gå i Arches National park.

De fascinerende og enorme buer der er at finde i parken, er absolut et besøg værd.

Arches Nationalpark
Arches National park

Bagefter kørte vi i timevis på de lange vidudstrakte veje inden vi ramte vores RV park ved Bryce Canyon.

Der brugte vi også en hel dag for at komme ned og gå i kløften.

Efter et par timers vandring i Bryce Canyon var vi godt dækket ind i det karistariske røde støv.

Men hold da op et sted. Fantastisk natur og lækkert sceneri.

Bryce Canyon
Bryce Canyon

Vi kørte fra Bryce mod Las Vegas, køreturen er fantastisk flot. Du kører igennem den vidunder-smukke, Zion National Park.
En park helt anderledes fra de røde western-præget Monument Valley og Bryce Canyon.

Men bestemt ikke mindre fantastisk.

Zion National Park

Syndernes by – Det livlige Las Vegas

Vi trillede ind på den hyggelige RV park i udkanten af Las Vegas. Resten af dagen brugte vi i den lækre pool.

Campingpladsen havde en shuttle ind til ”The Strip”, så vi ikke behøvede at køre igennem Las Vegas med et kæmpe skrummel af et motorhome. Så dette benyttede vi os af.

pool LV

Las Vegas er noget helt for sig selv.

Man kan sige, at være kommet forbi pyramiderne, Eiffeltårnet, Venedig og meget mere på en enkelt dag. 

Alt står i lys og neon og det gælder om at blive set i Las Vegas.

På gaden kom vi forbi Elvis, Spiderman og letpåklædte mænd og kvinder.

Teenagerne var bestemt underholdt mens vi gik op og ned af ”The Strip”, som er hovedgaden i Las Vegas hvor alt underholdningen er at finde.

Las Vegas
Las Vegas

De forskellige hoteller leverer forskellige shows, hvor Bellagio måske er det flotteste, med sit store fontæneshow. Derudover er der også rutsjebaner at prøve, eller måske en tur i gondol igennem verdens største hotelkomplex, The Venetian.

Vi gik også igennem nogle af casinoerne, dog skulle vi blive på de farvede løbere og vi måtte ikke stoppe op for at kigge – vi skulle holde os i bevægelse.

Teenagerne var på rejsetidspunktet 13-18 år og dermed ikke gamle nok til at gamble.

I Las Vegas er der en meget streng regel, om at man skal være 21 år gammel for at spille, nærme sig eller være interesseret i spillemaskinerne.

Bellagio hotel
Las Vegas spillemaskiner

Death Valley – eller ikke!

Vi kørte videre på vores roadtrip i USA og næste stop skulle være Death Valley. Eller det havde vi i hvert fald planlagt hjemmefra. Desværre blev vi informeret af Apollo, da vi hentede vores motorhome at vi ikke måtte køre ind i Death Valley.

Så vi måtte finde på et alternativ og vi bookede os spontant ind på en lille campground i Beatty, lige i udkanten i Death Valley.  

Selvfølgelig blev vi øv over at vi ikke at kunne komme ind i Death Valley, men det blev vendt til noget positivt, da vi så at der lå en gammel spøgelsesby i nærheden af Beatty.

Rundt omkring i USA ligger der små og store spøgelsesbyer og vi havde nu fået muligheden for at besøge den gamle forladte guld-mineby, Rhyolite.

Rhyolite

Et pust fra fortiden

Rhyolite var helt bestemt en besøg værd.

Byen havde sin storhedstid fra 1905-1910. På kun 2 år voksede byen kraftigt og asfaltveje og elektricitet blev etableret. 50 saloons, 35 spillesteder, 20 bed and breakfasts, 16 restauranter og byen havde tilmed også sin egen avis, Rhyolite Herald.

Fascinerede at gå rundt og se dette forladte sted.

Rhyolite
Rhyolite

Mod vestkysten af USA 

Fra vores spontante spot i Beatty tog vores roadtrip os nu ud mod vestkysten, men inden vi passerede Tioga passet for at komme ind til Yosemite National Park, tog vi en nat i Mammoth Lakes.

Mammoth Lakes var blot for at tage et break fra den lange køretur. Stedet er vældig flot og et populært ski-område om vinteren.

Vi lod teenagerne få resten af dagen ved internettet og Kenneth og jeg lejede et par cykler for at komme ud og opleve området i et par timer.

Mammoth Lakes
Mammoth Lakes cykle

Dagen efter kørte vi ind i Yosemite National Park.

Vi var desværre lidt for sent ude med at booke RV park i Yosemite, (der er ikke mange camps inde i parken, så du skal være hurtig) så vi kom lidt udenfor Yosemite i en lille by ved navn, Coarsegold.

Det gode ved at komme ”helt derned” var at vi var tæt på Mariposa Grove, hvor det er muligt at se de høje kæmper, Redwood træerne. Dette benyttede vi os naturligvis af.

Yosemite National Park er endnu en af USA´s mange flotte og fascinerende nationalparker på vestkysten.

Vi gik en af ruterne og kom både forbi den mægtige El Capitan, nogle af de mange flotte vandfald og meget mere.

Yosemite National Park
Yosemite
Mariposa Grove

Efter Yosemite kørte vi direkte ud til San Francisco.

Først skulle vores autocamper lige afleveres, så vi kørte mod San Francisco andenstørste lufthavn, Oakland. Da det var der omkring vores autocamper skulle afleveres.

Derefter tog vi en taxi ind til centrum af San Francisco.

For at se de mest ikoniske seværdigheder i San Francisco, tilbragte vi et par dage i byen. Vi fik også oplevet USA´s nationaldag, 4th of July, i byen.

Det kan være svært at navigere rundt i hvor man skal bo, hvordan man kommer rundt mm., så vi har skrevet en lille guide til San Francisco.

San Francisco
Golden-Gate-Bridge
Seværdigheder i San Francisco

På eventyr ned af vestkysten af USA

Men vores roadtrip i USA er langt fra færdigt.

Fra vores hotel i San Francisco tog vi toget ud mod San Franciscos største lufthavn, for at afhente vores andet køretøj som skulle tage os ned af Highway 1.

Den berømte Highway 1, er ruten der kører på hele USA´s vestkyst og dermed også fra San Francisco til Los Angeles.

Vi fik hentet en fin størrelse bil til os alle, en fin Dogde Caravan og efter en kort køretur fra San Francisco, fandt vi vores hotel i Monterrey.

Highway1 - roadtrip på Highway1 vestkysten af USA
Roadtrip vestkysten USA

Monterrey er stedet, hvorfra du sejler ud for at opleve havets kæmper.
Næsten året rundt er det muligt at opleve flere forskellige hvalarter, spækhuggere og delfiner. 

Vi krydsede vores fingre, mens vi stævnede ud på vores første hvalsafari.

Heldigvis var vi heldige og spottede en pukkelhval-mor i gang med at lære sin kalv at hoppe op af vandet. De så ud til at more sig fint, og det samme gjorde vi – på afstand.

Da vi kun havde en nat i Monterrey og tog ud på hvalsafari samme dag hvor vi skulle køre videre, tog vi også en enkelt overnatning i San Simeon. 

Men også for at opleve de mange søelefanter der ligger på strandene i det område. Desværre var vi virkelig uheldige, der var ingen søelefanter at finde.

Hvaltur på vestenkysten af USA

Mod et lille stykke Danmark og det berømte Hollywood

Vores videre roadtrip ned af vestkysten tog os til et lille stykke af Danmark, nemlig byen, Solvang.

Det var både lidt sjovt, men også en smule skævt.

Vi gik en tur rundt i Solvang og fik en frokost på en lille restaurant der serverede smørrebrød og andre danske retter.

Ejeren var meget beæret over at vi kom forbi hans restaurant. Han var selv fra Sverige, og lavede alle hans retter fra bunden, så han kom med nogle af hans specialiteter som rødkål, leverpostej og “ruolepuolse” (rullepølse, men sjovt at udtale på halvt amerikansk og halvt svensk) som vi skulle smage.

Solvang frokost
Frokost i Solvang

Det var en smule underligt at gå igennem byen, hvor der er bindingsværkshuse, møller, H.C. Andersens museum og Dannebrog flagede fra næsten hver en bygning.

Men vi sugede det hele til os, det var trods alt et lille stykke ”hjem”.

Solvang

Vores sidste destination på vores roadtrip på vestkysten af USA blev Los Angeles.

Vi havde planlagt at tilbringe 5 dage i og omkring Los Angles for at have tid til alt det vi ville. For vi havde rigtig mange oplevelser planlagt for Los Angeles.

Du kan her læse om de 15 bedste og fornøjeligste oplevelser i Los Angeles vi havde i byen.

Der er så meget at se og opleve i L.A. at du faktisk godt kunne tilbringe 7-10 dage her uden at kede dig.

I løbet af vores 5 dage, kom vi forbi diverse film studios, en tur til stillehavet og ud og mingle med de kendte.

Warner Bros studio
Christina
Universal

Kom med på eventyr!

Tilmeld dig vores rejseunivers, hvor vi skriver om rejser, oplevelser, udfordringer på rejser og mange andre spændende rejserelateret ting.
Vi rejser ud 2-3 gange om året i et par måneder til forskellige steder i verden.
Så kom med ud på eventyr!

Vi håber, at vores Roadtrip på vestkysten af USA, kan hjælpe dig med at komme tættere på drømmen om et roadtrip i autocamper på vestkysten.
Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller bare synes at denne artikel var nyttig, så skriv os en kommentar nedenfor – vi vil meget gerne høre fra dig.

Del gerne denne post på din:

Find mere om det spændende USA her:

2 reaktioner

  1. Hej Christina og Kenneth
    Mange tak for jeres fine rejsebeskrivelse fra USA`s vestkyst.
    Vi er en familie på 4 (mor, far og 2 teenagere), som har en plan om at gøre jeres tur lidt efter den kommende sommer (2024).
    Vi er meget interesseret i at vide, hvor mange dage I brugte på hele turen. Vi kan ikke læse det ud af beskrivelsen.
    På forhånd mange tak.
    Vh. Heidi fra Esbjerg

    1. Hej Heidi
      Tusinde tak for at du læser med og fedt at vores US vestkyst-rejse har inspireret jer til en tur derover.
      Alt ialt brugte vi 24 dage inkl. rejsedage.
      Skriv endelig hvis der er andet I er i tvivl om.
      Ellers bare rigtig god planlægning 🙂
      Rejsehilser fra Christina & Kenneth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *