Storbyferie til Madrid: 17 seværdigheder du kan opleve

Madrid er ikke den første storby der nævnes, når der brainstormes idéer til en storbyferie og ikke mange kan nævne store spændende seværdigheder i Madrid.

Heller ikke vi, da vi tog en forårstur til Madrid.

For i modsætning til andre store europæiske hovedstæder, så er Madrid ikke spækket med berømte ikoniske bygningsværker eller ting der bare må opleves. Men det betyder ikke at byen ikke er værd at tilbringe en forlænget weekend i.

Der bor omkring 6,7 millioner mennesker i og omkring Madrid, hvilket giver den en plads i top 5 byer med flest indbyggere i Europa.

(Dette indlæg indeholder reklamelinks <– hvad er det?)

Madrid seværdigheder -Flamenco og matador

Få set Madrid og alle dens sjove og kulturelle seværdigheder

Selvom Madrid ikke pryder gadebilledet med colosseums, eiffeltårne eller andre store ikoniske attraktioner. Så har seværdighederne i Madrid noget helt andet at byde på.

I Madrid finder du en unik charme, ægthed og dansende kulturskatte. En by fuld af energi og kulturelle seværdigheder som du ikke finder mange andre steder og som byder på en smag af det rigtige Spanien.

Smukke parker og brede imponerende alléer, sammen med en livlig cafékultur og et travlt natteliv, så er der noget for enhver smag.

Med sin imponerende liste af museer i verdensklasse, kongelige paladser og naturskønne parker er her de største og mest spændende seværdigheder i Madrid, som du kan se på din rejse til den spanske hovedstad.

1. Det Kongelige Palads

“Palacio Real de Madrid” er det kongelige palads i hovedstaden og en af de større seværdigheder i Madrid.

Det blev bygget i midten af 1700-tallet efter ordre af kong Philip V og det ligger på stedet for Madrids mauriske fæstningspalads Alcázar lå, men som brændte ned i 1734.

Paladset er det største i det vestlige Europa og med 3418 værelser har det næsten dobbelt så mange, som det berømte Buckingham Palads i London.

For at få den fulde oplevelse, anbefaler vi at komme ind og se de fine kongelige samlinger og fresker. Der er nemlig værker af Goya, Caravaggio og Velázquez indenfor de kongelige mure.

Ved dit besøg i paladset, glem ikke at komme ud i Jardines del Campo del Moro. Denne royale historiske have blev skabt under Filip II’s regeringstid og er anlagt i en flot fransk stil med springvand og små alléer.

(Alle links i nedenstående boks er reklamelinks)

Fra mandag til torsdag, fra kl. 16.00 til 18.00 (i vinterhalvåret) og fra kl. 17.00 til 19.00 (i sommerhalvåret) er der gratis adgang for EU-borgere. Husk blot et bevis for nationalitet (pas eller kørekort) Den gratis adgang er kun til selv-guidede ture, så der er ingen guided ture i disse timer.

Hvis du ønsker at besøge paladset udenfor denne tid eller i weekenden, kan du bestille skip-køen billetter her uden guide eller her, hvis du ønsker en rundtur indenfor med guide.

Kongelige palads i Madrid

2. Retiro parken og Krystalpaladset

Buen Retiro Park er Madrids største park og en skøn oase i hjertet af Madrid.

Retiro parken ligger kun få meter øst fra Prado museet og var tidligere ejet af den kongelige familie op til slutningen af det 19. århundrede. Først dér, blev parken åbnet for offentligheden.

Krystalpaladset, der kan findes inde i parken blev bygget i 1887 og er en imponerende glaspavillon der står med front ud mod det yndefulde springvand, hvor du kan finde små skildpadder liggende i solen.

På den store sø i parken ved siden af monumentet Alfonso XII kan du få en hyggelig tur ud på vandet i lejet robåd.

(Alle links i nedenstående boks er reklamelinks)

Adgang til Retiro-parken er gratis.

Det koster 6-8 € for en bådtur på 45 minutter, alt efter om det er hverdag eller weekend (2021)

Du kan også få en helt fantastisk oplevelse ved at tage en segway-tur rundt i parken med guide.

Krystalpaladset - seværdighed i Madrid
Springvand i Retiro parken i madrid
Sejltur på søen i retiro parken
Monument i retiro parken

3. Real Madrids stadion: Santiago Bernabéu

Uanset om du er tilhænger af klubben eller ej, så kan det være noget af en oplevelse at komme ind og opleve et af Europas mest succesrige fodboldholds hjemmebane.

Stadionet ligger på en 4. plads over største stadions i Europa, det kan hylde hjemmeholdet med over 80.000 fans og de har i løbet af sæsonerne skrevet historie, mange gange.

Kom indenfor og få en panoramaudsigt over stadion, træd i spillernes fodspor i omklædningsrummet og få set trofæsamlingen, presserummet, mm.

Hvis du ønsker at komme ind og se en stor Real Madrid-kamp, kan der købes billetter på deres officielle hjemmeside her.

(Alle links i nedenstående boks er reklamelinks)

Kom indenfor i det legendariske Real Madrid stadium med disse billetter uden guide.

Hvis du er inkarneret fodboldfan enten af Real Madrid eller Atlético de Madrid, så kan denne tur rundt i byen også være interessant. Du får fantastiske anekdoter og historier relateret til fodbolden og kommer rundt i byen, hvor fodbolden har sat sit præg.

Santiago Bernabeu Real Madrid

4. Puerta de Alcalá

Et af Madrids mest fotograferede monumenter.

Lige ved udgangen af det nordvestlige hjørne af Retiro parken på Plaza de la Independencia, står den ikoniske byport til Madrid, Puerta de Alcalá.

Næsten 30 meter høj, gør den elegante indgangsport i granit, et stort indtryk. Facaden er prydet med skulpturer og dekorative relieffer.

Den blev indviet i 1778 og dermed den første triumfbue bygget i nyklassicistisk stil efter Romerrigets fald. Derefter fulgte andre berømte buer, som Brandenburger Tor i Berlin og Triumfbuen i Paris.

5. Puerta del sol

Denne travle plads er beliggende midt i centrum af Madrid og er en af byens mest berømte steder.

Byens officielle symbol, statuen af en bjørn der spiser af et jordbærtræ, er et populært mødested for Madrileños (Madrids befolkning)

På toppen af Casa de Correos-bygningen, som er Det Kongelige Postkontor og den ældste tilbageværende bygning på Puerta del Sol i Madrid, sidder det berømte ur, som har alle spaniers opmærksomhed nytårsaften.
Traditionen har i over et århundrede lydt, at det betyder held, hvis folk over hele landet spiser 12 druer, for hvert af de tolv midnatsklokker, som uret slår.

Puerta del Sol har en livlig atmosfære både dag og nat med masser af butikker, barer og restauranter og er et fantastisk sted at slå sig ned med noget køligt og bare kigge på mennesker.

Puerta del sol pladsen i Madrid
Seværdighed i Madrid

6. Gran Via

Nogle kalder denne gade for den spanske Broadway.

Det er Madrids shopping- og kulturelle centrum. En af ​​byens hovedårer og en af ​​dens mest ikoniske veje.

Om dagen myldrer det med shoppere, vindueskiggere og cafebesøgende der stopper ved de mange indkøbscentre, high street-butikker og cafeer.

Om aftenen er det par der stille slentre ned af gaden, træder ud af biografen eller fra en musical.

Og helt sent pulserer gaden med folk der skal ind i en af de mange af Madrids bedste natklubber.

Nogle af byens mest kendte vartegn ligger her som Metropolis, Telefónica-bygningen, kasinoet, Capitol-bygningen og Callao-biografen.

Gran Via - madrid seværdighed

7. Plaza Mayor

En anden plads, som du bare må opleve i Madrid, er “The Plaza Mayor”.

Plaza Mayor har eksisteret næsten lige så længe, som Madrid har været Spaniens hovedstad.

Kong Philip II flyttede sit hof til Madrid i 1561. Plaza Mayor blev bygget et par år senere under hans søn, kong Filip III, heraf statuen af ham, der sidder på sin hest midt på pladsen.

Fuldstændig beklædt med historiske tre-etagers høje beboelsesejendomme og med ni indgangbuer til pladsen, finder du indbydende udendørs terrasser og caféer og forskellige entertainere der strejfer rundt og bringer en lille ekstra charme til stedet.

Endnu engang snup noget koldt eller evt. en sangria ved et udendørs bord og nyd Madrid slentre forbi. 

Pladsen har også nogle af de store begivenheder i Madrid; såsom trommeparaden i påsken, udendørs koncerter og byens julemarked i december, så sørg for at tjekke kalenderen, når du er på besøg.

Madrid seværdighed - Plaza Mayor
Sangria i Madrid

8. San Miguel marked

“Mercado de San Micuel” er over 100 år gammelt og er et af de ældste overdækkede markeder i Madrid.

Det vil vække alle dine sanser til live i et mekka af lugte, farver og smage.

Det er blevet en af de mest populære seværdigheder i Madrid, der tilbyder flere stande med grøntsager og frugt, men også lokale “tapas”stande. 

Du finder alt fra fyldte oliven, saltede skinker, masser af ostevarianter, kød på spyd, skaldyrsretter, kroketter og kreative pintxos til lækre kager, vermouth og farverige cocktails.

San Miguel Market er det ideelle sted at spise en uforglemmelig middag.

Madrid seværdighed - san miguel markedet
San Miguel marked i Madrid

9. El Rasto loppemarked

Hver søndag kan du, langs Plaza de Cascorro og Ribera de Curtidores opleve det 400 år gamle friluftsloppemarked, El Rastro, hvor der kan findes brugte ting og antikviteter, samt køkkenredskaber, tøj, møbler, tilbehør, smykker og tegneserier mm.

Markedet er charmerende og oser af atmosfære.

Husk at holde øje med ejendele og pengepung. Området har været kendt for at tiltrække lommetyve.

Loppemarked i Madrid
El Rasto marked i Madrid

10. Flamenco dans

Du kan ikke tage til Madrid uden at opleve en stykke rendyrket spansk kultur,  Flamenco dansen.

Med oprindelse hos det fattige romafolk i Andalusien i slutningen af det 1700-tallet, har Flamenco nu vokset sig til noget af et kultur stykke i Spanien.

Rytmer af lykke og glæde sammen med flamencodanserens ivrige trampende fødder, kan få enhver til at føle den lidenskabelige og intense stemning som dansen summer af.

Hver dag i ugen byder Madrid på en bred vifte af shows.

På de små tablaos (flamencobarer) kan du nyde et måltid mad eller en drink, mens du suger alle indtryk til dig fra den kulturelle dans.

Vi så selv en lidenskabelig flamenco på Cardamomo, som er en af de mange tablaos der ligger i centrum.

(Alle links i nedenstående boks er reklamelinks)

Der er mange steder i Madrid, du kan tage ind og se en flamenco dans.

Køb dine billetter her for at blive tryllebundet af dansernes og musikernes passion til Flamencoen på tablao Torres Bermejas, der ligger i en lille sidegade til Gran Via.

Flamenco dans i Madrid
Madrid seværdighed - flamenco dans
Seværdighed i Madrid - flamenco dans

11. Egyptisk temple: Debod Tempel

Tæt ved det kongelige palads, finder du Debod-templet.

Dette gamle egyptiske tempel er fra det andet århundrede f.Kr. 

Det blev dog først foræret til Spanien af den egyptiske regering i 1968, derefter blev det transporteret og genopbygget sten for sten på dens nuværende placering i Madrid.

Hvis du har mulighed for at komme forbi templet ved solnedgangstid, så vil du få nogle helt magiske billeder.

Debod tempel i Madrid

12. Tyrefægtningsarenaen Las Ventas

Uanset om vi synes det er etisk korrekt eller ej, så har tyrefægtning altid været og vil måske altid være en del af Spanien og Spaniens kultur.

I Madrid kan man finde tyrefægterarenaen, Las Ventas der med sine 60 meter i diameter er Spaniens største tyrefægtningsarenaer med plads til næsten 24.000 fans. På verdensplan ligger den som nr. 3.

(Alle links i nedenstående boks er reklamelinks)

Du behøver ikke at være vidne til en kamp mellem liv og død, for at komme indefor de spændende mure.
Du kan tage denne tur, hvor du går rundt med høretelefoner og lytter til historien om den berømte kulturelle tyrefægtning, de er så vilde med her i Spanien.

Las ventas tyrefægtning i Madrid
madrid seværdighed tyrefægtning

13. Plaza de Cibeles

Plaza de Cibeles er endnu en plads, du finder i Madrids bymidte og er blevet et af de mest ikoniske symboler for Spaniens hovedstad.

Omgivet af storslåede bygninger, står det smukke springvand, der repræsenterer den græske gudinde Kybele i centrum.

Kybele-fontænen har i mange år været stedet hvor Real Madrid, den berømte fodboldklub, fejrer sine sejre. Der kommer også nationale spanske fodbold- og basketballhold hertil for at fejrer deres triumfer.

Den store bygning, der ligner en bryllupskage, er Palacio de Cibeles. Det plejede at være hovedkvarteret for det spanske postvæsen, men siden 2007 har det været sæde for byrådet i Madrid.

Palacio de Cibeles har en tagterrasse med bar og restaurant. Så hvis du er klar på et glas køligt i solen midt på eftermiddagen, så tag op og nyd en af de bedre panoramaudsigter over Madrid.

Kybele - seværdighed i Madrid
Plaza de Cybele i Madrid

14. Nyd en drink på en af de mange roof-tops i Madrid

En masse steder i Madrid kan du komme op over byens tage og nyde en fantastisk udsigt over den spanske hovedstad.

Tag op og få et par gode drinks og nogle hyggelige samtaler, mens byens puls summer på de travle gader under jer.

Et af de bedste steder er på toppen af Circulo de Ballas Artes.

Hver opmærksom på at det godt kan være en god idé at booke plads på forhånd.

Rooftop view i Madrid

Museer i verdensklasse i Madrid

Spaniens hovedstad er hjemsted for nogle af de mest ærede historie- og kunstmuseer i verden, og det bedste er at flere af dem tilbyder gratis adgang for gæster i et par timer om dagen.

Så hvis du skal spare på lommepengene, så forsøg at lægge dine sightseeing af seværdighederne i Madrid, så du rammer ind i disse tidslommer.

15. Prado Museet

En af de største seværdigheder i Madrid er uden tvivl Museo Nacional del Prado uanset om du er til kunst eller ej, så er Prado museet et sted du må se.

Museet indeholder måske en af de fineste samlinger af europæisk kunst og af mange betragtet som et af de fineste kunstmuseer i verden.

Prado museet er et museum i verdensklasse og har en samling af mere end 8.000 malerier og 700 skulpturer. Kunstneren med flest værker hængende på Prado er den spanske romantiske Goya, hvis 14 sorte malerier er et spansk kulturelt referencepunkt.

Prado har indenfor foreslået “ruter” (selv-guidede ture) til at se specifikke værker.

Husk at bestille billetter i forvejen, da køen derind kan være lang.

(Alle links i nedenstående boks er reklamelinks)

Prado museet tilbyder gratis adgang hver dag i to timer. Fra mandag til lørdag mellem kl. 18 og kl. 20 og om søndagen mellem kl. 17 og kl. 19.
(Kilde: Museo del Prado)

Hvis du ønsker at besøge museet udenfor ovenstående tidsperiode, så anbefaler vi absolut at købe disse skip-billet-køen, da der kan være lang kø for at komme ind.

Du kan også bestille disse skip-køen-billetter inklusiv en guide, så du får det hele med fra det berømte museum.

Prado museet i Madrid

16. Reina Sofía Museum

Måske kan man godt se Prado museet og Reina Sofía som to komplementære museer.

Prado rummer mesterværker frem til begyndelsen af det 20. århundrede, og Reina Sofia tager over derfra. Da Reina Sofía åbnede i 90’erne, kom nogle af kunstværkerne fra Prado museet.

Den enorme museumsbygning har tidligere været et hospital. Det huser nu en samling på over 20.000 kunstværker, med over 2.000 af dem udstillet.

Den imponerende kunstsamling består for det meste af spansk kunst. Blandt højdepunkterne er Guernica; Picassos mest berømte maleri, samt mange af hans andre værker. Salvador Dalí er også godt repræsenteret på museet.

(Alle links i nedenstående boks er reklamelinks)

Mandag, samt onsdag til lørdag tilbyder Reina Sofías gratis adgangsperiode fra kl. 19 til 21.00. Søndage tilbydes der gratis adgang når solen står højest – fra 12.30 til 14.30. Tirsdage er lukket.
(Kilde: Museo Reina Sofia)

Hvis du ønsker at besøge museet udenfor ovenstående tidsperiode, så anbefaler vi absolut at købe disse skip-billet-køen.

Du kan også tage denne 75 minutters guided tur i museet.

Reina Sofia museet i Madrid

17. Det Nationale Arkæologiske Museum

Museo Arqueológico Nacional blev grundlagt af Dronning Isabella II i 1867 og har en rig samling af artefakter fra forhistorisk tid til det 19. århundrede.

Højdepunkterne i den permanente samling omfatter egyptiske mumier, latinamerikansk-romerske og islamiske arkæologiske fund, vestgotiske kroner og Mudéjar-keramik.

En af de mest værdsatte ejendele i samlingen er busten af Lady of Elche. Med uvurderlige stykker samlet fra hele Spanien, er dette museum en tur gennem Spaniens rige historie.

Det er gratis lørdag eftermiddag efter klokken 14, samt søndag morgen.
(Kilde: Museo Arqueológico Nacional)

Nationale Arkæologiske Museum i Madrid

Hvis du gerne vil rundt og have et glimt af de store seværdigheder i Madrid, men måske ikke ønsker at gå 5 km fra Retiro parken til Santiago Bernabeu eller måske rejser med nogle som ikke kan gå langt, så er der flere muligheder i Madrid for at komme ud og se byen.

Køb en billet og prøv at få en plads på øverste dæk af Hop-på/Hop-af bussen, sæt dig op på en cykel og oplev byen lidt tættere på eller hvad med en hurtig, men samtidig sjov tur igennem Madrids gader på en segway.

Du kan finde alle turene her nedenfor:

(reklamelink)

Hvilke Madrid seværdigheder skal du ud og opleve?
Vi håber ihvertfald at denne lille guide kan hjælpe dig med at få et overblik, så din tid i Madrid bliver helt perfekt.
Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller bare synes, at denne artikel var nyttig, kan du skrive en kommentar til os herunder – vi hører meget gerne fra dig.

Vidste du at...

Når du køber noget igennem vores links, støtter du os med en lille kommision.
Det har ingen betydning for din pris overhovedet… så vil du støtte os?

(F.eks hvis du bruger nedenstående reklamelinks)

Find mere om smukke Spanien her:

Del gerne artiklen på:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.