Vores møde med hvidhajer i Australien

En kold morgen i maj tog min søster og jeg ud på en af vores største (og måske også mest skræmmende) oplevelser, nogensinde!

Vi havde, inden vi tog hjemmefra, booket en tur på havet med sharkcagediving.com.au og vi håbede inderligt at de kunne opfylde vores ønske om at se hvidhajer i Australien.

(Dette indlæg indeholder reklamelinks <– hvad er det?)

Sejler ud mod hvidhajer

Tidligt om morgenen blev vi hentet på vores hotel. Vi var begge meget trætte, men vi glædede os helt vildt, samtidig med at vi var vildt nervøse.

Tænk engang, den snak vi havde haft i så lang tid… om at vi skulle ud og møde de store frygtindgydende hvidhajer blev endelig til virkelighed!

Først alt det formelle

Vi skulle naturligvis først lige forbi deres kontor og udfylde papirer på at vi gjorde det her af egen fri vilje og hvis vi kom til skade eller blev spist af en haj, så fraskrev firmaet sig alt ansvar, det skal de jo 🙂

Dette tog ialt en halv time for os alle og så var vi klar til at komme afsted.

Bare mig i en nøddeskal

Som I måske har læst på vores “om os“-side, så er jeg ret klodset anlagt og selvfølgelig skulle jeg også udfordre skæbnen denne dag.

Så snart vi var ankommet ved havnen og skulle ud til skibet, faldt jeg på broen hen over nogle jernstænger og fik hakket et lille dybt sår på mit knæ.

Heldigvis var det stadig mørkt og jeg tror ikke at folk omkring mig registrerede det – men hvor er det bare typisk mig!
Ihvertfald fik jeg rejst mig hurtigt og med et ømt knæ, forsikrede jeg søster at alt var ok.

Lige til info, så anbefaler jeg IKKE at gøre kunsten efter – og specielt ikke når du skal ud og dykke med en af havets farligste hajer.

Men jeg fik et fint hul i mine jeans og har nu et lille fint ar, der vidner om en vild oplevelse, der dog startede lidt klodset.

Christina

Ombord på Calypso Star

Vi kom ombord på båden og ca. kl. 7 om morgenen forlod vi havnen. Neptune Island var vores destination og det ville tage omkring 3 timer at komme dertil.

På vejen fik vi en fin lille morgenmad og blev introduceret til hvordan dagen ville foregå. Vi var omkring 30 personer ombord, som blev delt op i grupper af 5-6 stykker.

Det var en lang tur, så man kunne godt have en bog med eller andet til at underholde sig med.

Bølgerne var ikke slemme, men man kunne sagtens mærke dem.

Da vi ankom til Neptune Island blev buret gjort klar til at komme i vandet. Det samme gjorde maddingen.

kom i bur til hvidhajer

Vi stod alle meget spændte og stirrede ud over havet. Vi håbede og krydsede fingre for at de farlige hvidhajer i Australien havde lyst til at møde os, ligeså meget som vi havde lyst til at møde dem.

Der gik 20-30 minutter før første hajfinne dukkede op og vi jublede af glæde.

Hajfinne
frygtindgydende hvidhaj

Første gruppe gjorde sig klar til at komme i buret.

Efter 10 minutter var vi omringet af 5-6 store hvidhajer, det var en hel vild og fantastisk oplevelse.
Vi stod bare og håbede på at de ikke ville forsvinde inden det blev vores tur.

Hver gruppe fik omkring 40-45 minutter i buret.

Vores gruppe blev endelig kaldt og det blev vores tur til at komme i vandet. Vi iførte os vores tildelte våddragt. Der blev sat vægte på os og til sidst fik vi en oxygen-slange, så vi kunne holde os under havoverfladen og så var det ellers bare at stige ned i buret.

Ansigt til ansigt med hvidhajer i Australien

Dette var vores store drøm og nu blev den virkelig!
Det var vildt og det var overvældende!

Hajer
Madding til hvidhajer

Jeg kravlede stille ned i buret.

Min søster var der allerede som den første. Jeg rystede.

Min adrenalin var helt i top. Mit hjerte hamrede med 500 slag i minuttet.

Idet jeg vendte mig om og kiggede ud i det blå hav med de store hajer cirklende omkring os, var en hel vild følelse, der ikke kan beskrives.

Bare stå og iagttage disse skabninger der i manges øjne er forfærdelige, skrækkelige og modbydelige, var en kæmpe oplevelse for os.

For os har de også været skrækkelige og mareridtsindtagende, men da vi stod der fandt vi dem fascinerede, elegante og faktisk også flotte. De imponerede os.

I nærkontakt med en hvidhaj

Vi var blevet komfortable med buret og med hvidhajerne der sværmede omkring os.

Der blev filmet og taget billeder i stor stil.

Også jeg, skulle naturligvis forsøge at få en selfie med en hvidhaj.
Så jeg vendte mig om og stod med ryggen mod buret og min søster forsøgte at få et billede med både mig og hr. hvidhaj på.

Smuk hvidhaj i Australien
Christina og hvidhaj

Mens jeg står der med ryggen til buret, ser jeg mine bur-kammerater træde baglæns. Min søster peger panikkent, men inden jeg når at vende mig om, smadre en hvidhaj ind i buret med en kæmpekraft og jeg bliver skubbet fremad.

Jeg ser mig over skulderen kun for at se direkte ind i et stort sæt tænder.

Alle i buret ser sig omkring om alle er ok og søster og jeg giver hinanden en tommel op. Alt er godt, men hvis ikke mit hjerte bankede hurtigt, så kom det ihvertfald op i fart igen.

Tiden vi havde i vandet, gik hurtigt, selvom vi frøs en smule til sidst, så havde vi ikke lyst til at forlade buret før tid.

Søster og jeg forsøgte at kommunikere med at pege, tommel op og lidt smil bag masken. Vi fik nogle lækre billeder og nogle gode filmklip ud af det.

Christina og hvidhaj

Vi havde en fantastisk tid blandt disse frygtindgydende skabninger, som vi helt sikkert ikke vil have været foruden.

En kæmpe oplevelse

Tiden var rindt ud og det var tid til at andre kunne få glæde af hajerne. Så vi vinkede pænt farvel og kom op på båden igen.

Næste gruppe var klar til at hoppe i buret.

Vi fik afmonteret vægte og kom ud af våddragten og kom i vores tørre tøj.
Det var alligevel en rar fornemmelse.

Vi stod på dækket og så de sidste grupper komme op af buret med lige så stor begejstring som os selv.

Vores oplevelse var fuldkommen.
Vores mobiler og undervandskamera var løbet tør for strøm. Det store medbragte kamera var tæt på og selv var vi helt udmattet af den adrenalin der havde pumpet i vores kroppe.

Vi indtog soldækket med lidt mad og nød de sidste australske efterårssolstråler, mens vi sejlede tilbage til Port Lincoln.

Christina nyder solen

Vi fik vores nr. 1-ønske opfyldt! Vi havde dykket med hvidhajer i Australien!

6 hurtige spørgsmål omkring turen:

  • Hvorfra sejler man fra/til? Du skal opholde dig i Port Lincoln som ligger på syd-siden af Australien. En køretur på ca 7 timer fra Adelaide eller en flyvetur på 30-45 minutter.
  • Er dette det eneste sted man kan dykke med hvidhajer i Australien? Ja, det er det og sharkcagediving.com.au gør det godt og har vundet mange turistpriser.
  • Hvor mange kan der være ombord? Der kan være op til 45 personer ombord og buret kan rumme 8 personer.
  • Er det toiletter ombord? Ja, der er to styks, hvor der også er varmt bad – så man kan blive skyllet igennem, når man kommer op fra vandet.
  • Er der mad inkluderet? Det var der, da vi var afsted i maj 2015. Vi fik både morgenmad og frokost. Derudover stod der også hele tiden frugt, slik, snacks mm. fremme. Drikkelse havde vi selv med. Men det var muligt at få kaffe, tea og vand.
  • Er det sikkert at dykke i hajbur? Ja, det er meget sikkert. 

Vi håber at denne lille tur ned under havets overflade, har givet dig blod på tanden (haha) til at opleve et af havets farligste skabninger.
Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller bare synes, at denne artikel var nyttig, så skriv os en kommentar nedenfor – vi vil meget gerne høre fra dig.

Vidste du at...

Når du køber noget igennem vores links, støtter du os med en lille kommision.
Det har ingen betydning for din pris overhovedet… så vil du støtte os?

(F.eks hvis du bruger nedenstående reklamelinks)

Find mere om fantastiske Australien her:

Del gerne artiklen på:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.