
30 oplevelser og seværdigheder i Berlin du bør se
Der er mange spændende seværdigheder i Berlin og byen kan langt mere end hvad de fleste besøgende lige regner med. Men ærligt, så var Berlin ikke ligefrem kærlighed ved første
Da vi gik ombord på VIVA ONE, var det med en ret stor portion nysgerrighed.
For selvom vi havde set billeder af skibet hjemmefra, er der stor forskel på at scrolle gennem flotte billeder på en hjemmeside og til pludselig selv stå ombord.
VIVA ONE var overhovedet ikke som de store klassiske krydstogtskibe, som vi også har været ombord – istedet var det mere som et lille hyggeligt flydende hotel.
Store vinduer trak lyset og udsigterne helt ind i skibet, mens vi langsomt gled forbi byer, grønne flodbredder og små huse.
Dog vil vi gerne indrømme at vi havde en lille bekymring… nemlig om vi mon ville komme til at kede os?
Vi er normalt dem, der rejser ud for spændende jungleventyr eller hopper i en lejebil for at komme ud og opleve en masse.
Hvordan skulle vi kunne få dagene til at gå…?
Det viste sig heldigvis, ikke at være noget problem…
Ja, det er en anden form for ferie, men en form vi absolut godt kunne blive fans af.
Men hvordan er en ferieform med VIVA Cruises VIVA ONE så? Hvordan er kahytterne, maden, fællesområderne og servicen?
Efter en uge ombord, får du her vores anmeldelse af VIVA ONE og vores oplevelse af VIVA Cruises’ flodkrydstogtskib, som tog os helt ned i gear og viste os en helt anden rejseform.
Reklame: Vores ophold på VIVA ONE var arrangeret som en pressetur i samarbejde med RelatedPR og VIVA Cruises.
Vi deler naturligvis altid vores egne ærlige oplevelser. Tekst og billeder er 100% vores egne.
VIVA ONE er et af VIVA Cruises’ egne flodkrydstogtskibe som blev sat i drift i 2022.
Skibet er 135 meter langt, fordelt på tre passagerdæk og har 88 kahytter med plads til op til 176 gæster.
Skibet er bygget til flodkrydstogter i Europa.
Det har to restauranter, panoramalounge, soldæk med en lille pool, fitnessrum og et mindre wellnessområde med dampbad og infrarød sauna.
Derudover er der cykler ombord, som kan lånes, når skibet ligger til kaj.
VIVA ONE var det skib, vi boede på under vores flodkrydstogt med VIVA Cruises på Rhinen, som tog os igennem Tyskland, Belgien og Holland.
Og for en uge blev det både vores hotel, restaurant, dansebar og transportmiddel mellem byerne langs floden.
Det første vi trådte ind i på VIVA ONE var receptionen – skibets lille hjerte.
Vi kunne næsten ikke lade være med at frembringe et lille smil på læben. Det er meget mere moderne, end vi egentlig havde forestillet os.
Alt var lyst. Lyse fliser på gulvet, træ i varme, naturlige nuancer og et blødt lys fra lamperne langs væggene. Gennem glasdørene kunne vi se vandet lige udenfor.
Dette var bestemt ikke bare et almindelig hotelcheck-in.
Tror det var her, vi ligesom indså, at vores billede af, hvordan et flodkrydstogtskib skulle se ud, var helt forkert.
VIVA ONE var en fornøjelse at gå ombord på – næsten som at træde ind i et moderne, flydende boutiquehotel.
Vi boede i en almindelig double cabin på Diamond Deck. Det er den almindeligste form for kahyt, men på øverste dæk – hvilket vi absolut kan anbefale.
For selvom det ikke var en juniorsuite eller den store med balkon, så kunne den bestemt noget.
Specielt udsigten.
For hele den ene side af den kvadratiske kahyt var der en stor glasskydedør og lige på den anden side var floden.
Det var fantastisk med de store glaspartier.
Kahytten føltes både lysere og mere åben, og når skibet sejlede, havde vi landskabet lige udenfor.
Kahytten var en rigtig fin størrelse til to personer og pladsen var udnyttet godt.
Langs en anden væg er der god plads i både skabe og dybe skuffer til at få pakket ordentligt ud.
Og det lækreste var, at vi kunne pakke helt ud og derefter kunne vores kufferter skubbes ind under sengen.
Jeg ved godt at det er en lille ubetydelig del, men normalt, når vi checker ind på et hotel, bor vi bare med vores kufferter åbne. Så det betyder virkelig noget, at vi kunne pakke ud og lægge kufferterne væk, så vi ikke skulle bevæge dig rundt om dem hele tiden.
Kahytten skal fungere som et hjem i en uge – og det må vi bare sige… det gjorde den 100%.
Vi synes faktisk at VIVA ONE har fået indrettet kahytterne rigtig fint, så du får meget ud af relativt få kvadratmeter.
Sengen skal også lige nævnes, for wauw… det kan godt være at vi kommer til at lyde lidt gamle, men vi glædede os faktisk til at komme i seng.
Forstil dig lige at kravle op i en stor, blød seng med virkelig gode puder. Hvor det føles som om at madrassen omfavner dig, mens dynen putter sig om dig som en tung sky.
Vi havde absolut ingen problemer med at falde i søvn…
Badværelset i vores kahyt var super flot. Vi havde ikke lige tænkt på at badeværelset på sådan et flodkrydstogtskib kunne være æstetisk og lækkert.
Det var det!
Det havde et seperat semi-stort bruseområde, en stor vask og god bordplads til vores ting.
Kahytten blev gjort rent hver dag, og både værelse og badeværelse fremstod pæne og velholdte gennem hele rejsen.
Kahytterne er dog ikke helt lydisoleret. Vi kunne høre når døre smækkede og når nogen gik og talte ude på gangen.
Det generede os ikke meget, men er du meget lydfølsom, er det værd at være opmærksom på.
Det bedste ved kahytten (altså udover sengen, som vi blev ret store fans af) var udsigten fra vores kahyt.
Om morgenen kunne vi åbne skydedøren, lægge os tilbage i sengen og ganske enkelt bare ligge og kigge på Rhinen glide forbi udenfor.
Vand, grønne bredder, huse og byer passerede langsomt forbi, mens vores eget lille værelse fulgte med ned ad floden.
Hehe, dog var det ikke hver morgen, det var så idyllisk.
En morgen trak vi gardinerne fra og kiggede direkte ind i… en stenvæg.
Vi havde lagt til kaj mens vi sov, men vandstanden i floden var på det tidspunkt så lav, at VIVA ONE lå langt nede ved kajen. Faktisk så langt, at vi måtte gå fra borde fra skibets soldæk.
Heldigvis havde vi de fleste morgener udsigt til floden.
LÆS OGSÅ: Vores flodkrydstogt med VIVA Cruises på Rhinen – tanker og indtryk
Selv om vi var mega fans af vores kahyt og dens udsigt, var det naturligvis ikke dér, vi tilbragte størstedelen af tiden ombord.
VIVA ONE er indrettet med flere forskellige områder og faciliteter. Og da det ikke er noget stort skib, vil du efter ganske kort tid have fundet dine favoritter om bord… det gjorde vi ihvertfald.
Du ved favoritbordet til spisetiderne, favorithjørnet i loungen og favoritkrogen på soldækket.
Panoramaloungen blev lidt vores frirum ombord.
På en regnfuld eftermiddag fandt vi kortene frem og satte os ved et af bordene, mens stille loungemusik spillede i baggrunden.
Før middagen var det her, vi satte os og snakkede over en drink, og når dagens sidste ret var spist, endte vi ofte samme sted igen.
Om aftenen ændrede loungen karakter.
En pianist satte sig ved klaveret, der blev spillet lidt dansemusik, og den ellers rolige lounge fik pludselig mere liv.
Folk rykkede sammen, snakken gik på tværs af bordene, tjenerne rendte i pendulfart forbi med diverse farverige drinks og dansegulvet blev lyst op i håb om at nogen tog første dans.
Så det blev vi jo nødt til. Flere gange.
Stemningen lettede og Kenneth fik sig sågar en svingom med en ældre tysk dame, mens jeg selv lige tog en kort hurtig dans med en af tjenerne.
Det var også her, vi begyndte at lære nogle af de andre gæster at kende.
Det fine ved loungen var egentlig, at den fungerede i alle situationer. Om formiddagen og den tidlige eftermiddag var den rolig og næsten tilbagelænet. Om aftenen mere levende og social.
De fleste dage, på rejsen havde vi et skønt vejr og vi fik dermed og nydt soldækket.
Det var dog ikke for at ligge og sole os… det er vi ikke så gode til.
Men helt fremme, foran skibets lave bro hvor kaptajnen befandt sig, kunne vi sidde og have panoramaudsigt over floden og landskabet.
Det var særlig afslappende.
Landskabet bevæger sig langsomt forbi. De grønne bredder, småbyerne, broer og sluser dukker op foran skibet og forsvinder igen bag os. Og du behøver faktisk ikke lave ret meget andet end bare at sidde og suge alle indtryk til dig.
Selvom vi ikke brugte soldækket voldsomt meget, så var der altid plads til os. Der var rigeligt med stole, borde og solsenge til alle.
Der er også en lille pool på soldækket, men vi så aldrig nogen i den. Heller ikke os selv.
Det var som om, den bare var lidt for lille – så du skal ikke forvente en stor lækker pool på VIVA ONE. På andre VIVA Cruises skibe kan det være anderledes.
VIVA ONE har også en SPA og fitnessfaciliteter ombord.
Vi må være ærlige at sige, at vi ikke benyttede os af det om bord. Selvom vi nu nok havde godt af en tur på kondicyklen, efter al den gode mad du får serveret om bord.
Men når vi havde tid, trak loungen, soldækket eller udsigten fra vores egen kahyt lidt mere.
Til gengæld lånte vi cykler, som VIVA Cruises har med ombord til gæsterne. Der er ikke mange, så du skal booke, hvornår du vil låne dem.
Men det betød ihvertfald for os, at vi i Enkhuizen kunne tage ud og opleve byen på egen hånd.
Når du rejser med VIVA Cruises, er maden en stor del af oplevelsen – ikke mindst fordi det hele er en del af deres all-inclusive-koncept.
På VIVA One er der to restauranter – hovedrestauranten Riverside og VIVA’s Bistro, som ligger bagerst på skibet.
Morgenmad og frokost bliver serveret i Riverside, mens du om aftenen kan vælge enten hovedrestauranten eller den mere uformelle VIVA’s Bistro.
Bistoen skal du dog have booket bord til – du kan ikke bare dukke op, når sulten melder sig.
Som nævnt er Riverside VIVA ONEs hovedrestaurant, og det var her, vi spiste vores måltider ombord.
Når du kommer ind i restauranten bliver du mødt af lyse farver, veldækkede borde og en service der er ud over det sædvanlige.
Morgenmaden var en kombination af buffet og à la carte, mens frokost og middag i højere grad blev serveret ved bordet.
Og vi kan kun sige at alle måltider var super lækre.
Og det var ikke bittesmå gourmetportioner, hvor du bagefter overvejer, om du skal finde noget mere at spise.
Portionerne er reelle, kvaliteten høj, og efter nogle dage begynder du med garanti og overveje at springe et måltid over, for wow, der er meget mad… hele tiden.
Selve middagen bestod typisk af fire retter (inkl. suppe), og menuen skiftede undervejs.
Dagens menu bestod simpelthen af en lokal ret fra hvor skibet lå til, så de tog udgangspunkt i de områder, VIVA ONE sejlede igennem.
Men der var selvfølgelig mulighed for at vælge andet på menuen.
Til maden kunne vi vælge mellem vin og andre drikkevarer, og servicen var meget opmærksom. Faktisk så opmærksom, at vi måtte være hurtige, hvis ikke vi ønskede endnu en refill.
Og apropos, at der var meget mad hele tiden – vi måtte lige en gang eller to springe frokosten over. Bestemt ikke fordi den ikke var god, men fordi morgenmad, frokost, eftermiddagskage og fire retter om aftenen ganske enkelt blev til alt for meget mad på en uge.
Det er lidt luksus at sige, men det var mad på højt niveau – både kvaliteten og portionerne.
VIVA’s Bistro er et alternativ til Riverside, men vi bookede aldrig bord derinde.
Den ligger for enden af Diamond dækket, så vi gik derind for at smugkigge, da der ikke var servering.
Vi følte at den restaurant var en smule for småt til os – og lydniveauet var også højt når vi gik til vores kahyt om aftenen, så vi sprang den lidt over med vilje.
Så vi fik ikke oplevet bistroen i peak aftensmad tid.
Men muligheden er der, hvis du ønsker et mindre og mere intimt alternativ til hovedrestauranten.
Noget af det, du hurtigt kommer til at lægge mærke til ombord på VIVA ONE, er personalet og hvor opmærksomme de er på dig.
Hver gang vi mødte nogen på gangen, i restauranten eller i loungen, blev vi mødt med et smil.
Og på et skib med relativt få gæster går der ikke lang tid, før man bliver genkendt.
Specielt ikke, hvis man, som os, har en tendens til at åbne dansegulvet om aftenen. Flere gange var der stilt vand til os på bordet, når vi var oppe og danse. Det kan man da kalde opmærksomme tjenere.
Personalet var meget professionelle, men stemningen blev aldrig for alvorlig eller formel.
Der blev grinet, joket og snakket, og så snart vi satte os i loungen, stod der en klar til at høre hvilken drink der skulle nydes idag.
Det hele gjorde stemningen meget afslappet.
Efter nogle dage føltes VIVA ONE mindre som et sted, hvor vi bare var gæster, men mere som et lille flydende fællesskab. Du ved personalet giver dig et blink og smil på vejen og de andre gæster hilser og vil gerne snakke.
Og det var nok en af de ting, vi ikke helt havde forventet hjemmefra…
Når du er ombord på VIVA ONE, skal du på ingen måde tænke over regningen eller tilføjelser undervejs.
VIVA Cruises kalder konceptet VIVA All-Inclusive, og alt er med.
Morgenmad, frokost og middag er inkluderet sammen med snacks i løbet af dagen. Det samme gælder et stort udvalg af både alkoholiske og alkoholfri drikkevarer. Kaffe, sodavand, vin til middagen, en drink i loungen eller måske tre, mens pianisten spiller om aftenen.
Det er så meget mere afslappet at du ikke skal opgøre noget eller være på vagt over hvad der er med og hvad der ikke er.
Og det gør bare noget ved hele stemningen ombord.
Også i kahytten fortsætter all-inclusive-konceptet. Minibaren bliver fyldt op dagligt, der står en genanvendelig vandflaske til rådighed, og også Wi-Fi ombord er inkluderet.
Plus, drikkepenge til besætningen er også allerede en del af prisen. Det er naturligvis muligt at tilføje lidt ekstra til den enkelte. Men alt det får du selv at se…
Vi synes det var fantastisk – specielt drikkepengene… det ser man ikke mange steder.
Ja, okey, her er der én lille vigtig forskel.
Udflugterne er ikke en del af VIVA All-Inclusive. De skal bookes separat.
På vores flodkrydstogt var situationen dog anderledes. Vores oprindelige rute blev ændret få dage før afrejse på grund af den lave vandstand i Rhinen hen over sommeren, og i den forbindelse valgte VIVA Cruises at inkludere alle de arrangerede udflugter på vores nye rute.
Men det er ikke normalt.
Vi skulle havde været på ruten der hedder Riverside Romance, men kom i stedet på ruten der ligner Waterways of the North.
Du kan læse om vores oplevelser i vores post om vores flodkrydstogt på Rhinen gennem Holland og Belgien.
VIVA ONE er ikke et skib, der forsøger at imponere med et kæmpe poolområde, ekstravagante shows og et hav af aktiviteter ombord.
Her handler oplevelsen mere om ro, komfort og god mad.
Du kommer ind i lidt livsnyder-vibes.
Du går i land og oplever, kommer tilbage ombord, finder en plads med udsigt over floden og lader skibet klare transporten videre til næste stop.
Vi synes det var fantastisk.
VIVA ONE føltes moderne uden at være prangende og afslappet uden at blive kedeligt.
Men det betyder naturligvis ikke, at sådan en ferieform passer til alle.
Leder du efter et krydstogt med masser af underholdning, store faciliteter og noget nyt at lave hele tiden ombord, ville vi nok sige at du bør kigge i en anden retning.
Men hvis du primært vælger et flodkrydstogt for destinationerne, den rolige rejseform og komforten undervejs, synes vi, VIVA ONE rammer rigtig godt.
Om vi ville vi vælge at sejle med VIVA Cruises igen?
Ja, absolut – og vi tog også gerne en ekstra tur med VIVA ONE.
Hvad med dig – er du klar til dit VIVA ONE eventyr? -> Så kan du se her hvor skibet sejler.
Tilmeld dig vores rejseunivers, hvor vi skriver om rejser, oplevelser, udfordringer på rejser og mange andre spændende rejserelateret ting.
Vi rejser ud 2-3 gange om året i et par måneder til forskellige steder i verden.
Så kom med ud på eventyr!
Vi håber, at vores anmeldelse af VIVA Cruises VIVA ONE kan inspirere dig til at tage på et flodkrydstogt på en af Europas mange smukke floder.
Hvis du har spørgsmål til VIVA ONE, VIVA Cruises eller blot synes, at anmeldelsen er brugbar, så skriv endelig en kommentar nedenfor. Vi vil meget gerne høre fra dig.
Del gerne denne post på din:

Der er mange spændende seværdigheder i Berlin og byen kan langt mere end hvad de fleste besøgende lige regner med. Men ærligt, så var Berlin ikke ligefrem kærlighed ved første

Vi sidder på en lækker italiensk restaurant på en sidegade fra Kurfürstendamm med et vennepar, som vi lige har fundet ud af, også er i Berlin. Tjenerne er friske og

Den første uge af juli 2022 var startet, hvor vi havde informeret jobbet om, at det ikke er muligt at få fat i os. Vi havde sat en lille udfordring

Vi er lidt fascineret af slotte. Men det skal ikke bare være almindelig store hus-slotte, som det vores egen Dronning Margrethe bor i. Nope, det skal være slotte med imponerende
| Cookie | Varighed | Beskrivelse |
|---|---|---|
| cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
| cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
| cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
| cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
| cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
| viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |